Annonce
Danmark

Prisen for F-35-flyhangar er steget til milliardbeløb

Foto: Jacob Schultz
Det bliver noget dyrere end oprindeligt estimeret at oprette det kommende anlæg ved Flyvestation Skrydstrup.

Når de første af de kommende F-35-kampfly i 2023 kommer til Flyvestation Skrydstrup, vil de ankomme til et anlæg, der er blevet væsentligt dyrere end forventet.

Det skriver DR Nyheder.

Prisen er på cirka tre år steget med 450 millioner kroner, så den nu lyder på omkring 1,1 milliard kroner.

- De forventede udgifter til bygge- og anlægsprojektet har udviklet sig, i takt med at byggeprojektet er blevet modnet, og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har kunnet trække på erfaringer fra blandt andet Norge, skriver styrelsen i et skriftligt svar til DR Nyheder.

I 2017 lød vurderingen, at F-35-anlægget ville koste 650 millioner kroner.

I 2018 besluttede man af hensyn til de støjramte naboer at flytte anlægget til et andet område af flyvestationen. Det kostede yderligere 260 millioner kroner.

Siden da er udgifterne steget med yderligere 190 millioner kroner, hvilket ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skyldes, at man nu er kommet så langt med arbejdet, at der foreligger et konkret projektforslag.

Danmark har købt 27 F-35-kampfly, som bliver produceret af den amerikanske våbenfabrikant Lockheed Martin. Der er afsat 20 milliarder kroner til indkøb og drift frem til 2026.

Trods de øgede udgifter ser det i øjeblikket ud til, at det samlede budget kan overholdes.

Det skyldes blandt andet, at Danmark har oplevet prisfald på flyene. Ritzau kunne tirsdag berette, at prisen på de første ti fly bliver godt 443 millioner kroner billigere.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) håber, at det er slut med at se uforudsete udgifter til projektet.

- Man kan aldrig give nogle endegyldige garantier, men der er ikke noget nu, der peger på, at vi skulle overskride budgettet. Og det er, fordi vi er så heldige, at kampflyene er blevet billigere, end vi troede, siger hun til DR Nyheder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyveri i Lidl udviklede sig til røveri

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce