Annonce
Skanderborg

Kulturministeren overrakte fornem pris til Skanderborg Kommune

Formanden for Kultur- sundheds- og fritidsudvalget i Skanderborg Kommune, Tage Nielsen, og kulturminister Joy Mogensen ved overrækkelsen af Aftenskolernes Pris på Kulturmødet på Mors.
Skanderborg Kommune fik årets Aftenskolernes Pris overrakt af kulturminister Joy Mogensen på Folkemødet på Mors i dag.

SKANDERBORG: Skanderborg Kommune har torsdag vundet Aftenskolernes Pris. Det skete ved et stort prisshow på Kulturmødet på Mors.

Kulturminister Joy Mogensen overrakte prisen til formanden for Kultur- sundheds- og fritidsudvalget i Skanderborg Kommune, Tage Nielsen.

- Det kræver et særligt godt samarbejde mellem aftenskolerne og kommunerne at få alle de gode tilbud ud til borgerne, sagde kulturminister Joy Mogensen, sagde kulturministeren i sin overrækkelsestale.

Bag prisen står de fem landsdækkende oplysningsforbund: AOF, DOF, FOF, Fora og LOF.

- Jeg er meget stolt og beæret over at stå her i dag. Oplysningsforbundene løfter store og vigtige opgaver i vores kommune. På det daglige niveau er der et godt samarbejde mellem aftenskolerne og kommunen og der er stor tillid mellem parterne, når vi gør ting, sagde Tage Nielsen, da han havde modtaget prisen.

Og han fortsatte:

- Vi har et samarbejde, hvor vi leder efter muligheder i stedet for begrænsninger. Vi ser for eksempel oplysningsforbundene som en vigtig partner i vores indsats for bedre mental og fysisk sundhed.

Det er i år 5. gang, Aftenskolernes Pris bliver uddelt. Sidst var i 2017, hvor Odder Kommune blev årets aftenskolekommune.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce