Annonce
Kultur

Pretty Maids og Kvium pryder ny pladecover-bog

Pladecovers er med til at fortælle historien om musikken, og i en tid, hvor vinyl forlængst har vist sig som en overlever i format-kampen med først cd'er og siden streaming, giver en ny bog nu overblik over en bunke danske covers. Blandt andre omslag med Pretty Maids (t.v.) og Konkhra, som Michael Kvium designede. Foto fra bogen: Jakob Hedegaard-Høgh
- Et cover indkapsler musikken og det univers, musikken bevæger sig i. Nogle covers er tidløse, andre tidstypiske, men én ting er sikkert: Et cover skaber minder - præcis som musikken gør, mener vinyl-entusiast.

Horsens: I år er det 35 år siden, horsensianske Pretty Maids udgav sit legendariske hard rock-album "Red, Hot and Heavy" med det dramatiske cover, der viser en halvnøgen kvinde, som i røg og damp trækkes mod en skummelt udseende kiste. Nu er illustrationen aktuel igen.

Sammen med hundredvis af andre pladecovers fra dansk musikhistorie udgør Pretty Maids-omslaget indholdet i en ny bog skabt af den fynske vinyl-entusiast Daniel Holst Mortensen.

Bogen "Danske Pladecovers - Udvalgte Plader 1960-2019" er netop udgivet, og tanken er at sætte lys på en side af vinyl-kulturen, der er næsten lige så vigtig som den musik, der gemmer sig i rillerne: Omslaget.

- Det er vores første møde med en ny plade. Det er kunstnernes chance for at fortælle os noget om musikken og styre vores forventninger. Nogle gange viser coveret os, hvilken genre pladen tilhører, andre gange, at musikken er på vej i en ny retning, siger Daniel Holst Mortensen.

- Et cover indkapsler musikken og det univers, musikken bevæger sig i. Nogle covers er tidløse, andre tidstypiske, men én ting er sikkert: Et cover skaber minder - præcis som musikken gør, mener forfatteren.

Annonce
"Danske Pladecovers" samler cover art fra en stribe genrer. Der er mange østjyske kunstnere repræsenteret i bogen; fra Tina Diwckow og Peter Sommer til Hatesphere og Pretty Maids. Foto fra bogen: Jakob Hedegaard-Høgh

Svært at vælge

Ud over Pretty Maids har flere lokale navne fundet vej til bogens sider: Odder-bandet Nelson Can er repræsenteret med omslaget fra 2014-skiven "EP2", mens kunstneren Michael Kvium optræder med sin karakteristiske illustration til dødsmetalbandet Konkhras plade "Sexual Affective Disorder" fra 1993.

Daniel Holst Mortensen kommer vidt omkring i genrer og illustrative stilarter i bogen, som han håber kan give en fornemmelse af omslagenes betydning.

- Det er svært at vælge de vigtigste danske covers. Jeg ser mere bogen som en helhed, der skaber en tråd i dansk coverart. De udvalgte covers kan klart noget grafisk, men hvis musikken på pladen ikke havde været god, så havde coveret heller ikke haft en chance. Der er en sammenhængskraft, siger forfatteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Butikker skal holde åbent søndage i sommerferien - cafélivet skal være generatoren bag

Annonce