Annonce
forside

Presset superfængsel: Fanger sover i køjesenge - ikke optimalt, erkender chef

Næh du, jeg ligger øverst! Tegning: Jens Julius

I årets første seks måneder har Enner Mark Fængsel haft en belægningsprocent på 101 pct, og det løses med køjesenge i arresten. Ikke optimalt, erkender enhedschef.

Enner: En historisk overbelægning i de danske fængsler og arresthuse gælder også Enner Mark Fængsel.

I årets første seks måneder har belægningsprocenten i gennemsnit ligget på 101 procent i det lokale fængsel. Det er fem procent mere end den smertegrænse på 96 procent, der er vedtaget på Christiansborg.

I Enner betyder det, at flere indsatte i arresten i perioder må deles om cellerne.

- Vi har smidt 12 etagesenge ind på 12 celler i arresten. Sådan har det været i et år, men de bliver ikke udnyttet hele tiden, fortæller Hans Basse, enhedschef i sikkerhedsafdelingen på Enner Mark Fængsel.

Annonce

Indsatte i danske fængsler

Det store pres på fængsler og arresthuse hænger sammen med, at antallet af indsatte stiger markant.I første halvår af 2018 sad der i gennemsnit 3715 personer bag lås og slå.

Det var 268 flere end i samme periode af 2017 og 318 flere end i samme periode 2016.

I Enner Mark Fængsel er der 48 pladser i arresten. I alt er der plads til 228 indsatte og arrestanter i Enner Mark Fængsel

Kilde: Fængselsforbundet og Kriminalforsorgen.

Ikke optimalt

Det er ikke optimalt, hverken for indsatte eller ansatte, medgiver Hans Basse.

- Det betyder, at personalet skal forholde sig til flere indsatte, når de lukker op til en celle. Normalt skal de kun forholde sig til én. Det behøver ikke at være et problem i sig selv, men hvis en afdeling i stedet for 48 indsatte skal have en otte-10 stykker mere, kan det potentielt skabe problemer, siger Hans Basse.

Det er uvist, om overbelægningen i arresten har udløst flere episoder.

- Vi har ikke konkrete tal, der kan bakke det op. Det er rimeligt at antage, at flere indsatte giver en presset stemning, men ud fra tallene kan jeg ikke konkludere, at vi har haft et større konfliktniveau på grund af overbelægning, konstaterer Hans Basse.

- Vi spørger de indsatte

Mai-Britt Balle, tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i Enner, ved heller ikke, om overbelægningen har betydet ekstra spændinger.

- Men vi beder folk, der er arresterede, om at sidde sammen to og to. For at undgå konflikter, spørger vi fangerne, om de ønsker at sidde sammen. Udfordringen kommer, hvis der ikke er nogle, der ønsker det, siger Maj-Britt Balle og uddyber:

- Der har ikke været to, der har været oppe at slås i en celle. Men selvfølgelig går man hinanden på nerverne, når man ikke selv har bestemt at være sammen. Hvis man er lettere irriteret over ikke at have tid for sig selv, bliver lunten kortere, og det kan give problemer i andre sammenhænge, siger hun og tilføjer, at der også er fanger, der er glade for ekstra selskab.

- I nogle tilfælde, især blandt udenlandske fanger, kan de synes, at det er rart med selskab og en, der taler det samme sprog.

Ekstra mandskab

Overbelægning kan også øge presset på fængselsbetjentene.

- De ekstra indsatte skal også serviceres af personalet, og vi har maks. travlt i forvejen. Jo mere travlt, man har, des kortere for hovedet kan man blive, og så stiger spændingsfeltet, påpeger Maj-Britt Balle.

Hun oplyser, at i situationer, hvor der er flere end to indsatte i dobbeltbelæg, har der været en ekstra vagt - hvis man kan skaffe en.

- Ledelsen har forsøgt ad frivillighedens vej. Så hvis ingen har meldt sig frivilligt, er der ikke nogen, der er blevet beordret på arbejde.

Alle fængsler er presset

Ifølge Dansk Fængselsforbund er presset på fængslerne historisk.

I det første halvår af 2018 har 99,8 pct. af alle celler været i brug, og presset ligger i landets arresthuse, hvor belægningen har ligget på 102 pct. i gennemsnit i årets første seks måneder.

Overbelægningen frustrerer forbundsformand Kim Østerbye.

- Der er en grund til, at der er fastsat en maksimal-grænse for belægget. Det skyldes, at der er brug for luft for at sikre fleksibilitet og arbejdsmiljø på fængselsgangene. Sådan er det ikke i øjeblikket, beskriver han i en pressemeddelelse.

Antallet af dømte indsatte og arrestanter, der afventer retssag, skifter hele tiden. Ifølge enhedschef Hans Basse var belægningsprocenten på Enner Mark Fængsel på 95 pct. i torsdags.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

30-årig banket med koben af ukendt mand

Læserbrev

Der er ikke meget vagthund over ældrerådet i Horsens Kommune

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 19. januar gør formanden for ældrerådet i Horsens Kommune, Niels Rasmussen, status over kommunens indsats for de ældre. Ud fra 12-skalaen må man konstatere, at politikerne får et rent 12-tal af ældrerådets formand. Kritisk vagthund er derfor ikke de ord, som først falder en ind, når tanken går mod ældrerådet. Formanden bekendtgør med taknemmelighed, at "der er blevet lyttet til vores ønsker", og at han "ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter". Denne tandløse linje understreges mest bizart i Rasmussens rosende ord til et kommunalt "tilbud", som kun burde kalde på den hårdeste kritik fra ældrerådets side. Der er tale om en såkaldt klippekortsordning, hvor de "allersvageste ældre" kan få "hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg". Og der er ikke tale om en trykfejl. En halv time om ugen! Hvis en af disse meget svage ældre kunne tænke sig, at der var tid til andet end at sige goddag og farvel til den kommunale hjælper, inden denne er ude af døren igen, så kan vedkommende spare de halve timer sammen. Den opsparing kan så blive til to timer hver anden måned! Men det er ældrerådet godt tilfreds med... Den forhenværende og anderledes kritisk agerende formand for ældrerådet, Grethe Nymark, har oven i købet gjort mig opmærksom på, at Horsens Kommune i årets budget har nedskåret klippekortsordningen fra tre kvarter om ugen til disse latterlige 30 minutter. Alene den smålige mentalitet, som ligger bag en sådan beslutning, burde kalde på skarp kritik. Niels Rasmussen udtrykker dog en enkelt bekymring, men desværre i en sætning, som er meningsløs. Ordene lyder således: "En eventuel forkortet åbningstid i aktivitetscentrene kan medføre øget ensomhed, fordi den enkelte måske i stedet for at søge det sociale vil blive i eget hjem". Det uforståelige i denne tilkendegivelse er ordet "eventuel". Der er nemlig - for over et år siden - allerede sket en indskrænkning i åbningstiderne. Tidligere kunne de ældre købe morgenmad syv dage om ugen fra kl. 9. Nu åbnes der først kl. 10, og så kommer der selvfølgelig næsten ingen, da de jo skal spise middagsmad halvanden time senere - kl. 11.30. Lørdag og søndag er der nu helt lukket for morgenmad, selvom enhver ved, at det er de dage, hvor enlige ældre føler sig mest ensomme. Jeg har forståelse for, at ældre mennesker har brug for en lang middagslur. Men hvis ældrerådets medlemmer en dag skulle vågne op af dvaletilstanden, kunne det være, at institutionen blev den magtkritiker, som var hele meningen med ældrerådenes oprettelse i sin tid.

Danmark

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Annonce