Annonce
Navne

Præsten fylder 80 i fuldt vigør: Hun er stadig aktiv

Pastor emeritus Bodil Vibeke Jølver fylder 80 år 31. juli. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Vejle: Pastor emeritus Bodil Vibeke Jølver, Vejle, fylder 80 år fredag 31. juli.

Bodil Vibeke Jølver fik præstekjolen på sent i livet, men hun er til gengæld stadig aktiv og foretter kirkelige handlinger og holder gudstjenester i både Vejle og Hedensted Provsti, når hun bliver bedt om at træde til.

Fødselaren blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2003. Inden da havde hun en uddannelse som fysioterapeut og arbejdede som sådan i Vejle i en årrække. Hun blev ordineret præst i Haderslev Domkirke i 2005 og startede som vikarierende sognepræst i Bredballe Sogn fra 2005 til 2006 og havde de efterfølgende år vikariater havde i de efterfølgende år vikariater i flere andre sogne.

Hun har også været sognepræst i Bredstrup og Pjedsted Sogne ved Fredericia. I dag er hun særlig tæt knyttet til Vinding og Mølholm Kirke, og det er ikke helt tilfældigt, for det var her hendes lyst til det kirkelige arbejde blev vakt.

Inden Bodil Vibeke Jølver startede præstegerningen, var hun nemlig medlem af menighedsrådet i Mølholm Sogn fra 1992 og formand fra 1993 til 1997.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Efter ulykke på Vestvejen: Familie på tre - næsten fire - har det godt

Annonce