Annonce
Udland

Præsidentkandidaten Cory Booker trækker sig

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
12 kandidater er tilbage i kampen om at blive nomineret til demokraternes præsidentkandidat.

Den demokratiske præsidentkandidat Cory Booker har meddelt, at han trækker sig ud af kampen om at blive nomineret til præsidentposten forud for valget i november.

Den 50-årige Cory Booker er senator fra New Jersey. Han var den sidste afroamerikanske kandidat ved dette præsidentvalg, som havde en realistisk chance i valgkampen.

Han er senator fra delstaten, hvor han var borgmester i Newark fra 2006 til 2013.

Booker siger, at han trækker sig, fordi han mangler finansiel støtte, og fordi han ikke ser nogen vej fra mod en sejr.

- Det er med tungt hjerte, at jeg giver denne meddelelse. Jeg har truffet beslutning om, at jeg indstiller min valgkamp op til præsidentvalget, siger Booker i en erklæring.

Han gav meddelelsen forud for en sidste debat blandt de demokratiske kandidater inden Iowa primærvalg den 3. februar.

Primærvalget i Iowa efterfølges af primærvalg i New Hampshire, Nevada og South Carolina.

- Vores kampagne har nået det punkt, hvor vi har brug for penge til at optrappe en indsats, som ville kunne føre til en sejr. Det er penge, som vi ikke har, og som det er svært at rejse, fordi jeg ikke er med i den næste debat, siger Booker.

Der er nu i alt 12 demokrater tilbage i kampen om at blive nomineret til deres partis præsidentkandidat.

Demokraternes tre mest sandsynlige bud på en udfordrer til præsident Trump ved 2020-valget er den 77-årige Joe Biden, tidligere vicepræsident, og Bernie Sanders, 78 år, senator fra Vermont, samt den 70-årige Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts.

Den 77-årige Michael Bloomberg, som er tidligere borgmester i New York, og som er blandt verdens rigeste, vil først gå ind i valgkampen for alvor efter de første fire primærvalg.

Den 37-årige Pete Buttigieg, borgmester i South Bend, Indiana, er en outsider, som har haft momentum i efteråret. Andre outsidere er Tulsi Gabbard, kongresmedlem fra Hawaii.

Dertil kommer Amy Klobuchar, senator fra Minnesota og Andrew Yang, iværksætter, den 62-årige miljøforkæmper Tom Steyer samt John Delaney fra Maryland, den 55-årige Michael Bennet, senator fra Colorado og Deval Patrick, 63 år og tidligere Massachusetts guvernør.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];