Annonce
Erhverv

Portvins-aficionados giver Horsens ny festival for våde varer

Til oktober kan man smage sig klogere på portvin, når A Taste of Port fejrer de ædle dråber i Posthuset i Lichtenbergsgade. Foto: Bjarke Ørsted, Ritzau Scanpix
Annonce

Horsens: Horsens har i forvejen festivaler for øl og gin, og nu kan nysgerrige udi våde varer se frem til endnu et tilbud om at fugte ganen i alkoholisk fejring.

2. oktober skal streetfood-markedet Posthuset i Lichtenbergsgade danne ramme om en portvins-dag, oplyser arrangørerne A Taste of Port, der bl.a. tæller den horsensianske portvins-aficionado Thomas Thrane.

- Vi har længe ønsket at lave en portvinsdag i Horsens, og nu er vi ved at være på plads med den, skriver arrangørerne på deres hjemmeside, hvor det fremgår, at portvinsdagen folder sig ud i form af tre smagninger: en lukket for restauratører og to åbne for alle øvrige.

Hver offentlig smagning varer to timer, og A Taste of Port har entreret med foreløbig 17 udstillere, der præsenterer 40 mærker og portvinshuse, som man kan smage forskellige vine fra.

Ifølge arrangørerne, der netop har åbnet billetsalget, føjes flere udstillere til programmet, efterhånden som datoen for portvins-dagen nærmer sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce