Annonce
Kultur

Populære Niels Hausgaard corona-flyttes igen

Niels Hausgaard finder vej til Horsens, men med større forsinkelse end først planlagt. Arkivfoto: Martin Ravn
To udsolgte shows i Horsens er blevet rykket til efteråret, oplyser Horsens & Friends.

Horsens: Fans af den populære musiker og entertainer Niels Hausgaard må væbne sig med ekstra tålmodighed, hvis de har billet til nordjydens kommende besøg i Forum Horsens. To udsolgte shows er netop blevet flyttet for anden gang, oplyser arrangørerne Horsens & Friends.

På grund af udbruddet af coronavirus valgte man i første omgang at aflyse planlagte optrædender 20. og 21. marts og flytte dem til 28. og 29. maj, hvor koncertmagerne dog hurtigt fik udsigt til vilde dage med mange koncerter og shows lige i halen på hinanden. Ud over Hausgaard er der en dobbelt-Bryan Adams-koncert og to gange Rock i Lunden på plakaten i den periode.

Nu bliver Niels Hausgaard og hans ny show "Du Ved Hvad Jeg mener" i stedet rykket til efteråret, nærmere bestemt 8. og 9. september, oplyser Horsens & Friends på sin hjemmeside, hvor de beder publikum se bort fra de to alternative datoer, der først blev meldt ud.

"Heldigvis tager Hausgaard corona-aflysninger i stiv arm, og det er lykkedes at finde to nye datoer, hvor det er muligt for os at gennemføre de to shows,", skriver arrangørerne.

De bemærker, at billetter, der var købt til forestillingerne 20. og 21. marts, nu i stedet gælder henholdsvis 8. september og 9. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny tennis-dille på vej: Sådan har kommunen fordelt 900.000 kroner til nye faciliteter

Annonce