Annonce
Kultur

Populær rockfestival er klar til sit andet år - men der mangler lokale kvinder på plakaten

Første år var en succes for Rock Festival Horsens, der vender tilbage i juli 2022. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Rock Festival Horsens har startet billetsalget til 2022-udgaven, hvor ni ud af 10 artister er på plads. Arrangøren opfordrer lokale kvindelige bands til at kontakte ham, for han har ikke kunnet finde dem.

Horsens: Konceptet bliver mere eller mindre det samme, når Rock Festival Horsens i juli 2022 skal gentage et ret succesfuldt debutår.

Det kan billet-interesserede blandt andet se i musikprogrammet, hvor ni ud af 10 bands bliver præsenteret, og hvor flere bands går igen:

- Der er skiftet lidt ud, men vi kører stadig med lokale bands, og jeg synes, det fungerer godt. De leverede varen i år, spillede god musik, og jeg kunne mærke og høre fra publikum, at de var glade, siger Ronnie Holmer Jensen, der sammen med Maria Møller er de primære drivkræfter bag festivalen.

Annonce

Undskyld til kvindelige artister

Ud over det lokale fokus kendetegner to ting den kommende udgaves program: Det er overvejende kopi-bands, og der er ingen kvindelige artister iblandt.

Ronnie Holmer Jensen er godt klar over begge dele, og lige nu holder han en plads i programmet åben for måske at få lidt flere med to X-kromosomer på plakaten.

Undskyld, hvis de er der, og jeg ikke har fundet dem, men så håber jeg, at de vil henvende sig

Ronnie Holmer Jensen, arrangør af Rock Festival Horsens

- Jeg går ikke ud og vælger bands, fordi det er mænd – det er fordi, de spiller godt. Jeg har ikke kunne finde nogle lokale bands med kvinder. Undskyld, hvis de er der, og jeg ikke har fundet dem, men så håber jeg, at de vil henvende sig, lyder den klare opfordring fra festivalarrangøren.

Annonce

Håber på Pretty Maids i fremtiden

At det er kopi-musik - og dermed sange fra kendte danske og udenlandske kunstnere frem for lidt mere ukendt lokal musik - er et ret bevidst valg.

- Sidste gang havde vi Jesper Bjarnesen (JB & The Hüggeli, red.) med, så man kan godt spille egne numre, men ellers er tanken, at vi venter, til vores navn er banket mere fast, siger Ronnie Holmer Jensen, der både har planer og drømme for den fremtid.

- Jeg har da et håb om, at Pretty Maids en dag kan være på plakaten, men de kan desværre ikke spille lige nu, siger han med henvisning til, at forsanger Ronnie Atkins' kræftsygdom har sat bandets live-koncerter på pause.

Annonce

Holder sig til én dag

Med de ni ud af 10 bands på plads startede Rock Festival Horsens billetsalget fredag klokken 10.01 - i kombination med lidt eftermiddagsunderholdning på Vinöl, hvor man også kan købe sin billet.

Ambitionen er et par tusinde gæster, hvilket er en væsentligt stigning fra de 12-1300, der var med i år.

Rock Festival Horsens' 2022-udgave kommer sandsynligvis til at optage en større del af dyrskuepladsen, da arrangør Ronnie Holmer Jensen håber på et par tusinde gæster. Han arbejder også på, at begge scener næste gang bliver udendørs modsat i år, hvor den ene var placeret i et telt. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Hvis ikke der kommer henvendelser til Ronnie Holmer Jensen, så har han allerede flere bands på listen, som kan blive tilbudt den sidste ledige time på plakaten. Selv om listen er lang, er der ikke planer om at udvide til to dage med musik og fadøl.

- Jeg er ikke fan af det, for så er folk trætte på dag to, og de køber ikke så meget i baren, som jo også er med til at betale gildet. Vores primære målgruppe er fra midten af 30’erne og op til 60 år, og vi er typerne, der giver den maks. gas én dag, siger Ronnie Holmer Jensen, der lyder til at tale af erfaring.

Datoen for anden udgave af Rock Festival Horsens er 2. juli 2022.




Annonce
Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Erhverv

Martin har været mekaniker i 10 år: De svære fejl løser han derhjemme om aftenen

AC Horsens

19-årige David Kruse dominerede på midtbanen, da AC Horsens slog de nærmeste konkurrenter: Nu jagter han flere chancer i Jens Berthel Askous startopstilling

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

AC Horsens

AC Horsens-træner jubler: Profilerne leverede varen - vores mest helstøbte indsats i efteråret

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

AC Horsens For abonnenter

Drømmen om oprykning lever: Nu spiller AC Horsens som et tophold på to afgørende punkter

Annonce