Annonce
Odder

Politisk ros til skolernes kvalitet

Selvom sprog og litteracy (sprogforståelse) har været et af indsatsområderne i Odder Kommunes folkeskoler i flere år, så går det stadig ned af bakke med læsningen for kommunens børn. I hvert fald ifølge skolernes kvalitetsrapport for 2018/2019.
Den store kønsforskel i specialklasserne var slet ikke en del af debatten, da byrådet forleden godkendte skolernes kvalitetsrapport.
Annonce

Odder: Mandag aften godkendte et enigt byråd kvalitetsrapporten for Odder Kommunes skoler.

Rapporten, der tager temperaturen på kommunens skoler i skoleåret 2018/2019, viste blandt andet, at 9. klassernes eksamenskarakterer ligger omkring  landsgennemsnittet, men at Odders børn er blevet dårligere til at læse i forhold til to år tidligere, da den seneste kvalitetsrapport blev lavet.

Det på trods af, at man i de seneste år har haft et politisk fokus på netop sprog og læsning.

Et fokus man som konsekvens af resultaterne allerede har besluttet at forlænge, så der kan blive rettet op på børnenes læsefærdigheder.

Rapporten viser også, at der stadig er for mange lærere, der ikke er specialeuddannet i de fag, de underviser i.

- Er det prisen for at bevare små skoler, at man har lavere kompetencedækning? Så har vi måske sat målet for højt, mente Jan Gade (V), der ellers som resten af byrådet var tilfreds med rapporten.

Annonce

Speciel kønsfordeling

Såvidt karakterer og lærernes uddannelse.

Hvad politikerne derimod ikke hæftede sig ved, var den sidste side i rapporten, der fortæller om fordelingen af specialklasseelever. Et tema, der ellers har fyldt meget i den politiske skoledebat de senere år.

Graferne i rapporten kunne ellers godt give anledning til spørgsmål, da det ser ud som om, at ikke er en eneste pige modtager specialundervisning i Odders folkeskoler.

På rådhuset kom tallene også bag på Lise Gammelby, der er skoleudviklingskoordinator, da hun for en måneds tid siden blev præsenteret for resultaterne i rapporten.

- Vi tog lige en ekstra runde sammen med skolelederne for at sikre, at tallene kunne passe, siger Lise Gammelby.

Det viste sig da også, at tallene ikke er helt opdaterede.

- Der er kommet flere piger til særligt i indskolingen, fortæller Susan Albertsen, der er leder af specialklasserne på Parkvejens Skole.

Hun mener blandt andet, at det er fordi, man er blevet bedre til at opdage de piger, der måske har brug for et andet tilbud.

Elever i specialklasser

Der går lige omkring 2100 børn i kommunens folkeskoler.

Af dem går 93 i specialklasse 0.-9. klasse i indeværende skoleår, af dem er 77 drenge og 16 piger.

Kønsfordeling:

Indskoling: 14 drenge og otte piger

Mellemtrin: 36 drenge og fem piger

Udskoling: 27 drenge og tre piger

Dertil kommer 19 drenge og ni piger i 10. klasses specialklasser samt en lille håndfuld specialelever, der går i almenklasser.

- Det er sjældent, at pigerne er udadreagerende ligesom drengene, så de forstyrrer ikke så meget, men de får måske ikke noget ud af at sidde i en normal klasse, påpeger hun.

Annonce

Odder skiller sig ud

Tallene i rapporten stammer fra Undervisningsministeriets officielle statistikdatabase uddannelsesstatistik.dk, og selvom der er små forskelle på de aktuelle tal på statistiksiden og de tal, der ligger i kommunens egen kvalitetsrapport, så adskiller Odders tal sig fra eksempelvis Hedensted, Favrskov og Skanderborg kommuners tal.

Godt nok er drengene i klart overtal i alle kommunerne, hvor cirka en tredjedel af specialklasseeleverne er piger. I Odder er det under en fjerdel på mellemtrin og i udskolingen.

- Det er et markant resultat, der er i Odder, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef for forskningscenter i pædagogik og dannelse ved Via University College.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce