Annonce
Danmark

Politisk flertal vil se på lovændring om fertilitetsbehandling

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Et borgerforslag om nedfrosne æg til fertilitetsbehandling har på tre uger fået over 24.000 underskrifter.

Et politisk flertal er klar til at se på en lovændring om nedfrosne æg til fertilitetsbehandling, skriver DR Nyheder.

Som loven er nu, skal nedfrosne æg til behandlingen destrueres efter fem år, men det vil et borgerforslag ændre.

Forslaget går ud på, at befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses ned, indtil kvinden er fyldt 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

I modsætning til dette kan sæd fra mænd opbevares uden en tidsbegrænsning.

Borgerforslaget har på omkring tre uger fået over 24.000 underskrifter, og det er dermed på vej mod de 50.000 underskrifter, der kræves, for at forslaget kan blive fremsat i Folketinget.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, er positivt indstillet over for forslaget.

- Vi kan ikke se, der skulle være nogen sundhedsfaglige argumenter imod at udvide antallet af år, siger han til DR Nyheder.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører hos De Konservative, har underskrevet borgerforslaget og delt det på sin Facebook-profil.

- Jeg tror ikke, folk egentlig er klar over, hvor stort et psykisk pres det er for kvinder at være i fertilitetsbehandling og igennem ægudtagning.

- Både fysisk, fordi man skal sprøjte sig i maven med hormoner - det har jeg selv prøvet - men også psykisk, fordi man går med en stor usikkerhed.

- Det skal man ikke gå igennem flere gange end højst nødvendigt, siger hun.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og De Radikale bakker ligeledes op om at udvide antallet af år.

Det Etiske Råd har tidligere anbefalet at fastholde grænsen på fem år.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger samtidig, at hans parti ikke er tilhænger af et element i forslaget, der handler om, at der skal være mulighed for egenbetaling for opbevaring af nedfrosne æg efter de fem år.

- Der er både et ligestillingsperspektiv i det i forhold til, at kvinder skal have samme ret som mænd til at få nedfrysning i forbindelse med fertilitetsbehandling.

- Men derudover er der også et rettighedsperspektiv, så vi undgår, at der bliver ulighed i sundhed.

- Derfor er det afgørende for os, at vi sikrer, at det kommer til at ske, uden at der bliver nogen form for brugerbetaling, siger Peder Hvelplund til Ritzau.

Venstres Martin Geertsen udtrykker over for DR Nyheder betænkeligheder ved at indføre egenbetaling.

/ritzau/

Link til artikel fra dr.dk
Link til borgerforslag
Annonce
Annonce
Horsens

Radikale har fravalgt Socialdemokratiet i valgforbund: Det er et demokratisk problem, at S har så stor magt

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Horsens

16-årig og 17-årig anholdt: Højlydt, frembrusende og råbte 'politivold' efter betjente

Kultur

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Sport

Fornem OL-start for Anne-Marie Rindom

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Kultur

Data-arkæolog krydser fingre for hjælp i Horsens: Hvem ved noget om dette ultra-sjældne apparat?

Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Sport

Mixeddouble var tæt på at slå top-par: Horsensiansk badmintonspiller så godt som ude af OL

Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Horsens

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Annonce