Annonce
Debat

Politikernes stigmatiserende retorik skaber selvopfyldende profeti i SUB-områderne

Debat: Kære KarstenHønge. Det er glædeligt at høre, at du og SF er nu tilsyneladende på linje med den socialdemokratiske boligminister Kaare Dybvad, som klogeligt har droppet brugen af det stigmatiserende ghettobegreb i den offentlige debat.

Jeg er enig med dig i, at det ikke løser nogen problemer at male et skønmaleri og romantisere ved f.eks. at give Vollsmose eller andre SUB-områder nye, smarte navne.

Jeg er med på, at du tilsyneladende ønsker at fremstå anti-elitær i dit sprogbrug, og at du gerne vil gå til biddet og sige tingene, som de er på din egen måde. Men jeg har en vis forventning om, at du i kraft af din position i partiet også forholder dig til den dokumenterede sociologiske viden på området. Og at du søger viden, der rækker udover dine umiddelbare instinkter og synsninger.

Det bekymrer mig, at du som politisk ordfører for en venstrefløjs parti tilsidesætter den gængse sociologiske viden om stigmatisering. I din "På kant"-klumme 9. juli håner du en sociologs udtalelser om, at han "gang på gang møder børn og unge, som peger på politikernes retorik, når de fortæller om, hvorfor de ser sort på fremtiden, samt at denne "retorik" direkte fører til mistrivsel i udsatte boligområder".

Du udstillede din uvidenhed og arrogance ved at påpege, at du "ikke var klar over, at børn og unge i udsatte boligområder fulgte dansk politik så tæt". Jeg, som igennem ca. 10 år har haft min virke i Vollsmose, kan forsikre dig om, at unge i bydelen følger med i, hvad ledende politikere siger om dem, hvordan de og deres område bliver omtalt samt at det påvirker deres følelse af medborgerskab.

Det bekymrer mig, at du som SF's politiske ordfører har så ringe indsigt i, hvad stigmatisering gør ved de mennesker og områder, som af vores politikere og medier får ghettostemplet. Hvem i alverden af de ressourcestærke borgere har lyst til at forblive boende eller ligefrem aktivt vælge at flytte til et område, som af vores ledende politikere og majoritetssamfundet bliver stemplet som et evigt problem og et parallelt samfund med egne normer og regler?

Jeg kan sådan set godt forstå, at de danske forældre i Odense på den baggrund stritter så indædt imod byrådets ellers velmente forslag om at sende deres børn i institutioner i Vollsmose for at nedbringe procentdelen af tosprogede børn i de samme institutioner. Jeg har stadigvæk et indtryk af, at din og dit partis solidaritet i praksis stopper ved folk bosat i de socialt udsatte områder. Men hvis I fortsat ønsker at få disse beboers stemmer, må du og ledelsen af dit parti oppe jer og begynde at se og behandle dem som ligeværdige mennesker. Samt varetage deres interesser.

Vi skal sige tingene, som de er og fordomsfrit italesætte de problemer som f.eks. kriminalitet, arbejdsløshed og socialkontrol, der er forbundet med de socialt udsatte områder. Men vi må aldrig glemme, at statistikken viser, at langt den største andel af kriminalitet blandt beboerne i SUB-områderne bliver begået af en meget lille andel af beboerne. Således har fem pct. af de kriminelle beboere i 2018 begået 71 pct. af kriminaliteten, mens kun én procent af de kriminelle beboere har begået knap halvdelen (43 pct.) af kriminaliteten.

Annonce
Elvir Abaz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Læserbrev

Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark

Læserbrev: Hvis man i de seneste måneder har set fodbold fra den engelske Premier League og fulgt brugen (og i nogle tilfælde misbrugen) af VAR (Video Assistant Referee), kan man godt stille sig selv spørgsmålet: "VAR-for noget?" I rigtig mange tilfælde er VAR brugt 100 pct. korrekt efter forskrifterne og har resulteret i færre fejlkendelser. Desværre har vi også set eksempler, hvor anvendelsen af VAR ikke har været hensigtsmæssig, og hvor udfaldet af kendelserne har været ulogiske og i enkelte tilfælde forkerte. Ulogiske og forkerte kendelser på baggrund af VAR-indgreb er undergravende for dommeren, VAR-systemet og i sidste ende fodboldspillet. Og hvorfor er det så gået galt flere gange i England? Det korte svar er, at i England har man valgt af afvige fra den såkaldte "VAR-protokol" udarbejdet af FIFA. FIFA's VAR-protokol beskriver i tydelige vendinger, hvornår VAR skal anvendes, og hvordan VAR skal anvendes. Helt overordnet skal VAR kun anvendes, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl". Allerede her kan man jo se tilbage på nogle af de kontroversielle situationer fra England og vurdere, om der var tale om klare og tydelige dommerfejl. For det andet skal VAR ses som et hjælperedskab til kampens dommer. Det vil sige, at det er dommeren, der suverænt skal dømme kampen og ikke VAR. VAR kan komme med input til dommeren, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl", men i sidste ende er det kampens dommer, der skal træffe den endelige afgørelse. Når man ser tilbage på nogle af situationerne fra England, kan man godt undre sig over, hvordan dommeren kan tage den endelige afgørelse, når han ikke engang har set VAR-interventionen på skærmen! Der står klart og tydeligt i VAR-protokollen, at VAR ikke må "gen-dømme" kampen. Altså VAR må ikke blive en form for overdommer, der kan overrule dommerens kendelse. I Danmark har vi besluttet at indføre VAR i den danske superliga fra starten af næste sæson. Allerede på nuværende tidspunkt er de danske dommere i fuld gang med at uddanne sig i brugen af VAR, så de er bedst mulig klædt på til sæsonstart. I Danmark kommer vi til at anvende VAR efter FIFA's protokol og ikke efter Englands hjemmestrikkede regler. Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];