Annonce
Horsens

Politikerne røg op på stigerne: Så er byen pyntet til folketingsvalg

- Nogle løber nærmest for at få plads i lygtepælene. Det behøver man ikke, for man kan bare skubbe de andre op, forklarer Peter Steinbrenner, der får hjælp fra Morten Kaj Degnebolig til at hænge valgplakater op for sig selv og politiske fæller fra Alternativet og dermed skyde valgkampen i gang. Foto: Mette Mørk
I de politiske partier har der været nedtælling til lørdag klokken 12, hvor det blev lovligt at hænge valgplakater op til Folketingsvalget 5. juni. Og det kunne hurtigt ses i byen, som i al hast blev pyntet op til valg.

Horsens: En stak valgplakater, en stige og to socialdemokrater. Det kunne man se i Borgergade i Horsens lørdag lidt i 12.

Og så snart kirkeklokkerne fortalte, at klokken var 12, gik de i gang. Andreas Boesen klatrede op på stigen, strippede en valgplakat fast og sørgede for, at den blev strammet godt til i lovlig højde. Den første valgplakat til årets folketingsvalg var på plads.

- Det gælder om at få de bedste lygtepæle, lød det glad, før makkerparret hastede videre til næste lygtepæl i Borgergade for at fortsætte indsatsen.

40 sekunder senere var endnu en valgplakat på plads.

Makkerparret Lillian Sørensen og Andreas Boesen fortalte om en opgave, der er med til at ryste de frivillige sammen. Og så er der her, de ivrige politikere for alvor kan komme i gang med den længe ventede valgkamp.

- Det handler om, at vælgerne kan genkende deres lokale kandidat. De ved, de stemmer på Socialdemokratiet. Med plakaterne er det håbet at flytte listestemmer over til en lokal kandidat, siger Lillian Sørensen.

Annonce
Med plakaterne er det håbet at flytte listestemmer over til en lokal kandidat.

Lillian Sørensen.

Vi tør ikke lade være

Det håb går igen hos de mange lokale politikere, som er med til at skyde valgkampen i gang ved at pynte byen op med den traditionelle valgpynt.

Venstres lokale formand Per Svendsen er dog heller ikke bleg for at føje et andet argument til ophængningen.

- Vi gør det, fordi vi ikke tør lade være. Spørgsmålet er jo, om plakaterne har en effekt, men det siger de kloge jo, at de har. Og hvad nu hvis de andre hænger plakater op, og vi ikke gør det, lyder det spørgende fra Per Svendsen.

Den situation vil Venstre ikke risikere, så der var lagt en nøje slagplan, der sikrede Ventres folketingskandidater en masse pladser i lygtepælene i kampen om en plads i Folketinget.

Hovedindfaldsvejene og handelsstederne stod øverst på ophængningslisten.

Auken røg ned, Paw kom op

Enkelte partier var på forkant, fordi de har kandidater, der både stiller op til valget til Europaparlamentet og Folketinget. Blandt andet Enhedslisten, som havde mange Ø'er i lygtepælene i selskab med Radikales Karen Melchior.

På Søndergade sikrede Paw Amdisen, SF's lokale folketingskandidat, sig en plads i lygtepælen ved at skifte Margrete Aukens EP-valgplakat ud med en af sine egne. Så kommer Margrete Auken op et andet sted.

I Søndergade var lygtepælene nemlig for længst optaget af kandidater til Europaparlamentet. Og lygtepælene er så lave, at der kun er plads til en enkelt valgplakat, hvis reglerne skal overholdes, og den nederste kant på plakaten skal være mindst 2,3 meter over jorden.

- Det virker at sætte ansigt på lokale kandidater, det giver fællesskab og aktivisme og kickstarter valgkampen, men det er selvfølgelig også lidt et ressourcespild, tilføjer Paw Amdisen.

Så var der helt anderledes masseophængning på Åboulevarden, hvor DF var først på stedet. Her lykkedes det et garvet team at hænge tre kandidater oven over hinanden.

- Det er også de flotteste plakater, lød det opmuntrende fra en kvinde, der kom forbi.

Og sådan kan alle kandidater jo håbe, at vælgerne vil se på netop deres valgplakat.

Regler for valgplakater

  • Må hænges op i lysmaster, hegn, vejtræer, elmaster og genstande, der er fæstnet i jorden.
  • Nederste kant af valgplakat skal være mindst 2,3 meter over cykelsti eller fortov.
  • Valgplakaten må ikke dække over autoriseret afmærkning som f.eks. færdselstavler.
  • Må ikke hindre oversigtsforhold.
  • Må ikke udgøre en fare for trafiksikkerheden.
  • Må ikke ophænges på eller over motorveje, motortrafikveje og tilhørende rampeanlæg.
  • Må ikke hænges op i midterrabatter og rundkørsler, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t eller midlertidigt sat ned til 60 km/t eller derunder.
  • Valgplakater skal være forsynet med kontaktoplysninger på den, der er ansvarlig for plakaten.
  • Må ophænges i perioden fra klokken 12 den fjerde lørdag inden valgdagen og indtil otte dage efter valget.
  • Valgplakater og -bannere, som er placeret på privat ejendom, er ikke omfattet af reglerne.

Kilde: www.vejdirektoratet.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Annonce