Annonce
Debat

Politikeres løfter om tidligere pensionsalder ligner bluff

Kim Harlev. Arkivfoto

Læserbrev: Først var det Socialdemokratiet. Så fulgte andre partier efter med deres forslag om en tidligere pensionsalder. Dette for at imødekomme de fysisk nedslidte på arbejdsmarkedet.

Men alle disse erklæringer og løfter er ikke andet end tom valgretorik. For det er de samme politiske partier, som nu kommer med deres forslag til en tidligere pensionsalder, der selv i sin tid har været med til at ødelægge muligheden for, at nedslidte danskere kunne fratræde deres job tidligere.

Det gjorde politikerne i 2011, da efterlønnen blev dramatisk forringet.

Den oprindelige efterløn gav nemlig mulighed for, at man kunne forlade arbejdsmarkedet som 60-årig, hvis man havde været med i ordningen i min. 30 år og også betalt til den gennem en længere periode.

Fordelen ved efterlønnen var, at alle, som havde været med i ordningen, og som havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, indtil de skulle gå fra, kunne godkendes og opnå en økonomisk ydelse uden at skulle igennem en helbredsvurdering.

Det med, at folk skal godkendes gennem en vurdering eller lægeerklæring til at kunne modtage en pension noget tidligere, det kommer aldrig nogensinde til at fungere i praksis.

Vi har set rigtig mange eksempler igennem tiden på, at helbredsoplysninger og erklæring bliver tolket vidt forskelligt. Læger vurderer heller ikke personer ens.

Og rigtig mange har haft store problemer med at få en førtidspension.

Desuden er det et relativt beskedent antal danskere, der er blevet godkendt til seniorførtidspensionen, som politikerne jo ellers stillede borgerne i udsigt, da de i 2011 på dramatisk vis gjorde efterlønsordningen meget dårligere.

Og når man så taler om nedslidning på arbejdsmarkedet, gælder det så alene den fysiske nedslidning? Hvad så med de rigtig mange danskere, som er langtidssyge på grund af stress-relaterede sygdomme?

Desuden er der kraftige antydninger af, at lægerne måske ikke vil være med til at godkende, om en person er pensionsberettiget ud fra en lægevurdering.

I 2011 lovede Helle Thorning-Schmidt (S) guld og grønne skove, hvis man stemte på hendes parti ved det daværende folketingsvalg. Mange danskere lod sig lokke til at stemme på S, endda mange ældre, som ellers ikke ville stemme på dette parti. De håbede naturligvis på, at deres snarlige efterløn kunne reddes.

Og hvordan gik det så? Da Thorning efter folketingsvalget fik flertal og kunne sætte sig i statsministerstolen, blev efterlønsordningen som lyn fra en klar himmel betydeligt forringet!

Man kan håbe på, at vælgerne denne gang gennemskuer deres bluffnummer og vender tommelfingeren nedad til alle disse partier og deres forslag, som ikke har nogen gang på jord.

Annonce

Fordelen ved efterlønnen var, at alle, som havde været med i ordningen, og som havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, indtil de skulle gå fra, kunne godkendes og opnå en økonomisk ydelse uden at skulle igennem en helbredsvurdering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lærer: 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen

Læserbrev: Vi er gået ind i nyt årti. Jeg håber, dette årti kan være forandringernes årti for de offentligt ansatte, ikke mindst for lærerne. Der er brug for en "ny start". En start, hvor vi gør op med de stramme målstyringer og viser de professionelle lærere tillid i stedet. Det sidste årti var desværre præget af, at den offentlig sektor for alvor kom i new public managements jerngreb og ikke mindst symboliseret ved lærerlockouten i 2013, hvor Bjarne Corydon sammen med Moderniseringsstyrelsen maltrakterede lærernes arbejdsvilkår. Her blev begreberne manifesteret, at "tillid er godt, men kontrol er bedre". Der skulle effektiviseres, og arbejdet skulle centraliseres, og med ét trylleslag var lærernes indflydelse på en aftale om arbejdets tilrettelæggelse væk. Det har betydet, at der nu undervises med et større undervisningstimetal og med meget mindre tid til forberedelse. Og en del af forberedelsestiden går med møder, herunder lærermøder, forældremøder m.v. Det har været med til at presse den konkrete forberedelsestid både individuelt og i teams. Den manglende forberedelsestid og mængden af arbejdsopgaver har medført et dilemma som lærer, hvorvidt man skal vælge at være dårligt forberedt eller arbejde mere end den tid, der er til rådighed. Det er et dilemma, som jeg selv står i til hverdag sammen med mine kolleger. Der er ikke tid nok til kerneopgaven, fordi de nuværende rammer for hverdagen ikke er tilstrækkelige. I de sidste 10 år er der på skoleområdet blevet sparet 18 pct. på lærerstillingerne, mens elevtallet kun er faldet med 10 pct. Derudover har man forhøjet elevernes undervisningstimetal med 29 pct. qua folkeskolereformen. Det har haft en mærkbar konsekvens, nemlig at lærernes undervisningstimetal er steget mærkbart, netop fordi det er lærernes arbejdsvilkår, der skulle finansiere reformen. De næste overenskomstforhandlinger for lærerne, som finder sted i 2021, bliver skelsættende for folkeskolen. Der er behov for bedre sammenhæng mellem tid til forberedelse, teamsamarbejde og opgaver. Vi skal vende den negative udvikling i folkeskolen, hvor det bliver bedre at rekruttere uddannede lærere til ledige stillinger, og hvor der skabes arbejdsmiljø, der ikke medfører stress og udbrændthed hos personalet. Det nye årti bliver utrolig vigtigt for kampen om en mere retfærdig arbejdstidsaftale, og for at arbejdsvilkårene i almindelighed bliver mere fair - ikke blot for lærernes skyld, men også for de næste generationer af børn. De har krav på voksne, der er velforberedte og har overskud til kerneopgaven. 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen, og hvor vi styrker det professionelle råderum - til gavn for børn, forældre, lærere og ledelse. Lad 20'erne være forandringernes årti.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];