Annonce
Debat

Politikeres løfter om tidligere pensionsalder ligner bluff

Kim Harlev. Arkivfoto

Læserbrev: Først var det Socialdemokratiet. Så fulgte andre partier efter med deres forslag om en tidligere pensionsalder. Dette for at imødekomme de fysisk nedslidte på arbejdsmarkedet.

Men alle disse erklæringer og løfter er ikke andet end tom valgretorik. For det er de samme politiske partier, som nu kommer med deres forslag til en tidligere pensionsalder, der selv i sin tid har været med til at ødelægge muligheden for, at nedslidte danskere kunne fratræde deres job tidligere.

Det gjorde politikerne i 2011, da efterlønnen blev dramatisk forringet.

Den oprindelige efterløn gav nemlig mulighed for, at man kunne forlade arbejdsmarkedet som 60-årig, hvis man havde været med i ordningen i min. 30 år og også betalt til den gennem en længere periode.

Fordelen ved efterlønnen var, at alle, som havde været med i ordningen, og som havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, indtil de skulle gå fra, kunne godkendes og opnå en økonomisk ydelse uden at skulle igennem en helbredsvurdering.

Det med, at folk skal godkendes gennem en vurdering eller lægeerklæring til at kunne modtage en pension noget tidligere, det kommer aldrig nogensinde til at fungere i praksis.

Vi har set rigtig mange eksempler igennem tiden på, at helbredsoplysninger og erklæring bliver tolket vidt forskelligt. Læger vurderer heller ikke personer ens.

Og rigtig mange har haft store problemer med at få en førtidspension.

Desuden er det et relativt beskedent antal danskere, der er blevet godkendt til seniorførtidspensionen, som politikerne jo ellers stillede borgerne i udsigt, da de i 2011 på dramatisk vis gjorde efterlønsordningen meget dårligere.

Og når man så taler om nedslidning på arbejdsmarkedet, gælder det så alene den fysiske nedslidning? Hvad så med de rigtig mange danskere, som er langtidssyge på grund af stress-relaterede sygdomme?

Desuden er der kraftige antydninger af, at lægerne måske ikke vil være med til at godkende, om en person er pensionsberettiget ud fra en lægevurdering.

I 2011 lovede Helle Thorning-Schmidt (S) guld og grønne skove, hvis man stemte på hendes parti ved det daværende folketingsvalg. Mange danskere lod sig lokke til at stemme på S, endda mange ældre, som ellers ikke ville stemme på dette parti. De håbede naturligvis på, at deres snarlige efterløn kunne reddes.

Og hvordan gik det så? Da Thorning efter folketingsvalget fik flertal og kunne sætte sig i statsministerstolen, blev efterlønsordningen som lyn fra en klar himmel betydeligt forringet!

Man kan håbe på, at vælgerne denne gang gennemskuer deres bluffnummer og vender tommelfingeren nedad til alle disse partier og deres forslag, som ikke har nogen gang på jord.

Annonce

Fordelen ved efterlønnen var, at alle, som havde været med i ordningen, og som havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, indtil de skulle gå fra, kunne godkendes og opnå en økonomisk ydelse uden at skulle igennem en helbredsvurdering.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indgreb mod kviklån er helt på sin plads

Kviklån og bettingreklamer ender med jævne mellemrum i både skudlinje og mediemølle i takt med hårrejsende beretninger om især unge, der ender i bundløs spillegæld eller opbygger et rentebjerg af de uoverstigelige. Når jeg har deltaget i diskussioner om det rimelige i de fristende tilbud, har jeg har ofte automatreageret med: "Hold nu op med alle de forbud. Når I er myndige, er I også voksne nok til at tage det ansvar, der følger med." Jeg ser da også par i "Luksusfælden", der er uden for pædagogisk rækkevidde og egentlig bare bekræfter holdningen. Alligevel har jeg flyttet mig lidt, jo mere jeg har læst om det - og tænkt over det. Vi spurgte i søndagsavisen Horsens Folkeblads følgere på Facebook, hvad de synes om netop kviklån. En klar majoritet så gerne et forbud mod ågerrenter - eller i det mindste de reklamer, der nærmest kører i båndsløjfe på reklamefinansierede tv-kanaler. Jeg bed også mærke i forslaget om at indføre privatøkonomi som fast pensum i folkeskolen, fordi unge er for letpåvirkelige og ved for lidt. God idé. Allermest tankevækkende var et indlæg fra en, der netop havde fået en mere nuanceret holdning til sagen og havde rykket sig fra "stop nu med forbud"-standpunktet. Han skrev: "Det er nemt at påstå, at man blot kan lade være, men hvis det er den eneste mulighed, man ser for at betale ens udgifter og få mad på bordet, ser man nok anderledes på det." Vel talt! Man kan sagtens være myndig og ekstremt sårbar på samme tid, og i takt med teknologiske fremskridt er det simpelthen blevet for let at spille sig i livslang gæld eller låne hurtige penge med vanvidsrenter på op til 800 procent om året. Og hvem ved? Måske er man blevet truet til at skaffe kolde kontanter i en rasende fart, fordi man er kommet i lag med tvivlsomme typer. En skræmmende tanke. Når jeg nu har ordet, skal der lyde en tak til dem, der tager sig tid til at bidrage reflekteret til søndagsdebatten i Horsens Folkeblad uge efter uge. Det er værdsat og har i det mindste gjort denne signatur klogere.

Horsens

Sandwiches går som varmt brød i ny bar

Annonce