Annonce
Debat

Politikeres løfter om tidligere pensionsalder ligner bluff

Kim Harlev. Arkivfoto

Læserbrev: Først var det Socialdemokratiet. Så fulgte andre partier efter med deres forslag om en tidligere pensionsalder. Dette for at imødekomme de fysisk nedslidte på arbejdsmarkedet.

Men alle disse erklæringer og løfter er ikke andet end tom valgretorik. For det er de samme politiske partier, som nu kommer med deres forslag til en tidligere pensionsalder, der selv i sin tid har været med til at ødelægge muligheden for, at nedslidte danskere kunne fratræde deres job tidligere.

Det gjorde politikerne i 2011, da efterlønnen blev dramatisk forringet.

Den oprindelige efterløn gav nemlig mulighed for, at man kunne forlade arbejdsmarkedet som 60-årig, hvis man havde været med i ordningen i min. 30 år og også betalt til den gennem en længere periode.

Fordelen ved efterlønnen var, at alle, som havde været med i ordningen, og som havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, indtil de skulle gå fra, kunne godkendes og opnå en økonomisk ydelse uden at skulle igennem en helbredsvurdering.

Det med, at folk skal godkendes gennem en vurdering eller lægeerklæring til at kunne modtage en pension noget tidligere, det kommer aldrig nogensinde til at fungere i praksis.

Vi har set rigtig mange eksempler igennem tiden på, at helbredsoplysninger og erklæring bliver tolket vidt forskelligt. Læger vurderer heller ikke personer ens.

Og rigtig mange har haft store problemer med at få en førtidspension.

Desuden er det et relativt beskedent antal danskere, der er blevet godkendt til seniorførtidspensionen, som politikerne jo ellers stillede borgerne i udsigt, da de i 2011 på dramatisk vis gjorde efterlønsordningen meget dårligere.

Og når man så taler om nedslidning på arbejdsmarkedet, gælder det så alene den fysiske nedslidning? Hvad så med de rigtig mange danskere, som er langtidssyge på grund af stress-relaterede sygdomme?

Desuden er der kraftige antydninger af, at lægerne måske ikke vil være med til at godkende, om en person er pensionsberettiget ud fra en lægevurdering.

I 2011 lovede Helle Thorning-Schmidt (S) guld og grønne skove, hvis man stemte på hendes parti ved det daværende folketingsvalg. Mange danskere lod sig lokke til at stemme på S, endda mange ældre, som ellers ikke ville stemme på dette parti. De håbede naturligvis på, at deres snarlige efterløn kunne reddes.

Og hvordan gik det så? Da Thorning efter folketingsvalget fik flertal og kunne sætte sig i statsministerstolen, blev efterlønsordningen som lyn fra en klar himmel betydeligt forringet!

Man kan håbe på, at vælgerne denne gang gennemskuer deres bluffnummer og vender tommelfingeren nedad til alle disse partier og deres forslag, som ikke har nogen gang på jord.

Fordelen ved efterlønnen var, at alle, som havde været med i ordningen, og som havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, indtil de skulle gå fra, kunne godkendes og opnå en økonomisk ydelse uden at skulle igennem en helbredsvurdering.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Leder: YouSee fyrer op under vigtig debat om tv-pakker

Det er noget af en hvepserede, tv-udbyderen YouSee har stukket fingrene i de seneste dage. Beslutningen om at smide Discovery-kanaler - Kanal 5, 6'eren, Canal 9 og Eurosport 1 og 2 - ud af tv-pakkerne fra årsskiftet berører cirka en million danskere, og det er især store sportsbegivenheder, der sætter fut i debatten. - I kan vælge Discovery blandt vælg selv-kanalerne, lyder det fra YouSee, men måske har de gjort regning uden vært: Tv-krigen eskalerede nemlig i aftes, da Discovery gik på banen med annoncer rundt om FC Københavns fodboldkamp i Europa League, hvor der blev opfordret til at vælge Stofa og en række andre aktører i stedet for YouSee - og at der i øvrigt ikke er gang i forhandlinger parterne imellem. Dansk Boldspil Union og Danmarks Idrætsforbund advarer om tab af nationalt tv-arvegods, når vigtige landskampe og dele af OL-dækningen forsvinder for mange. - I har selv solgt jer til privatkanalerne for ussel mammon, lyder modsvaret fra mange, og det argument er fair - med modifikationer. For eksempel er det ikke DBU, der sidder med rettighederne til EM-kvalifikationskampe. De forhandles fra centralt hold i det europæiske fodboldforbund UEFA. Alligevel må idrætsforbundene vedkende sig en del af ansvaret for deres interesseorganisationers valg. Striden åbner en anden spændende diskussion: Har tv-pakker så overhovedet en fremtid? Antenneforeningerne argumenterer med, at de på vegne af tusindvis af medlemmer skaffer kanalerne langt billigere, end hvis vi alle selv satte pakker sammen. Omvendt er jeg en af dem, der har 70+ kanaler i min store tv-pakke, og et konservativt bud er, at jeg aldrig er forbi de 40 af dem. Og er det ikke sådan med sport, at hver gang, man siger til sig selv: Nu har jeg de kanaler, jeg skal bruge, for at se AC Horsens, åbner der en ny...? En krølle på halen er, at de fleste børn og unge i dag er flintrende ligeglade med kanalpakker og flow-tv. De finder alt på YouTube og streaming-tjenester, så måske dør denne diskussion af sig selv om føje år.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce