Annonce
Odder

Politikere sagde ja til rækkehuse i Vesterhåb

Det er det lille område på hjørnet af Vesterhåb og Vestermarken, der nu skal have tæt lav bebyggelse. Ill. Odder Kommune
Debatten om ændringer af lokalplaner deler vandene i byrådssalen. Nogle mener, at kommunen skal blive bedre til at tale med borgerne - andre siger, at borgerne selv har pligt til at sætte sig ind i reglerne.

Odder: Et tillæg til den omdiskuterede lokalplan 1110 i Vesterhåb er nu endelig blevet godkendt. Det står klart efter mandagens byrådsmøde, hvor et enigt byråd godkendte en ændring af lokalplanen, så der nu  kan etableres seks rækkehuse i området i stedet for to  planlagte parcelhuse.

Formand for Miljø, Teknik - og Klimaudvalget, Ole Lyngby Pedersen (V), var på trods af indsigelser fra borgere tilfreds med godkendelsen.

- De indsigelser, vi har fået, har været fra naboer, som var bange for, at man fra de nye huse ville kunne kigge ind. Men husene bliver ligeså høje, som det hele tiden har været planen. Så der er ikke noget overraskende, når det kommer til højden, sagde Ole Lyngby Pedersen.

Annonce

Tydelige planer

Det største stridspunkt i debatten handlede dog ikke konkret om lokalplan 1110.

Lokalplansændringer og kommunikationen med borgerne generelt blev derimod ivrigt diskuteret, blandt andet fordi SF's Marianne Hundebøll mener, at man kan undgå indsigelser og ubehagelige sager ved at kommunikere tydeligere med borgerne. Kommunens fremtidige planer skal være tydeligere for borgerne.

- Vi skal på en eller anden måde have fortalt, at hvis man eksempelvis køber et hus i Vesterhåb, så er der allerede planer for områdets fremtidige udvikling. Folk skal vide, hvad der kommer til at ske og være klar over at der eksempelvis både kan komme rækkehuse og parcelhuse, sagde hun.

Det var der dog ikke udbredt enighed om, og blandt andre Elvin Hansen (S) supplerede og gjorde opmærksom på borgernes egen rolle.

- Det er fint nok at kommunikere ud. Men borgerne har også selv en rolle i at holde sig underrettet, når de køber bolig. For når der bliver lavet en lokalplan, er det jo ikke altid, at der bliver bygget i området lige med det samme. Så man skal også selv holde sig underrettet, når man overvejer at flytte ind i et område, sagde han.


Vi skal på en eller anden måde have fortalt, at hvis man eksempelvis køber et hus i Vesterhåb, så er der allerede planer for området. Folk skal vide, hvad der kommer til at ske,

Marianne Hundebøll


Dansk Folkepartis John Rosenhøj (DF) havde dog et helt andet syn på sagen. Han mener, at de rigtige problemer først opstår når politikerne afviger fra de langsigtede planer.

-Det er sjældent, at sager som lokalplan 1110 skaber problemer. Der, hvor vi får problemer, er som regel når folk køber bolig på nogle vilkår, og vi så i byrådet siden ændrer de vilkår. Det er jo det, der er sket i Søndergade i Hou og i Bendixminde. Vi skal være bedre til at holde fast i  lokalplanerne, og ikke falde på halen for en byggematador, der vil købe en storparcel, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Opdateret kort over sognene: Sønderbro kan åbne om en uge - hvis smitten holdes nede

Annonce