Annonce
Horsens

Politikere og øboere tog første skridt mod en plan for Endelave

Udvalget fik vist en stor del af Endelaves kvaliteter - bl.a. på en traktortur Øvre rundt. Foto: Rikke Schjøtz Jensen, Horsens Kommune

Udvalget vedrørende udvikling af lokalsamfund besøgte lørdag Endelave for at drøfte muligheder og visioner for øens fremtid.

Endelave; Hvordan skal Endelave fremover udvikle sig? Hvor er udfordringerne, og hvilke styrker byder øen på?

Det blev diskuteret lørdag 23. juni, da Horsens Byråds politiske udvalg, der arbejder med udvikling af lokalsamfundene, tog på heldagstur til Endelave. Besøget er første skridt til at få lavet en helhedsplan for øen.

Formiddagen blev brugt på en tur rundt på øen, som gav et indblik i, hvad øen byder på af særlige kvaliteter. Udvalgsmedlemmerne fik også en traktortur rundt på Øvre. Indtrykkene derfra blev bragt med til den efterfølgende debat, hvor politikere og endelavitter drøftede, hvad endelavitterne oplever som udfordringer, og hvor de gerne vil præge udviklingen.

Udvalget besøgte blandt andet den nyetablerede Byhave, hvor der skal gro frugttræer og sættes borde og bænke op, så den bliver et samlingssted for både endelavitter og turister. Foto: Rikke Schjøtz Jensen, Horsens Kommune

God debat

Debatten drejede sig bl.a. om, hvordan konceptet Aktiv Ø-ferie kan udbredes til hele året, hvilket særkende øen gerne vil markedsføre sig på, og hvordan flere turister - og måske tilflyttere - kan tiltrækkes.

Endelavitterne fik også fortalt om udfordringer bl.a. med at være erhvervsdrivende på øen og betydningen af hastigheden på færgen og antallet af overfarter. Med på turen var også fire ud af fem nyvalgte medlemmer, som er med i udvalget som repræsentanter for Samby (sammenslutningen af bysamfund i Horsens Kommune), Landsbyrådet og Brædstrup. Heldagsmødet på Endelave følges op til september, hvor der bliver afholdt et åbent borgermøde på øen. Efter planen skal helhedsplanen være klar til at blive politisk vedtaget i efteråret 2019.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce