Annonce
Horsens

Politikere kendte ikke til droppet hotline: Det nytter ikke noget

Jesper Knudsen, der driver Truck Center Horsens, er en af dem, der er skuffet over, at kommunen nu har valgt at droppe hotlinen. Foto: Søren E. Alwan
Politikerne i kommunens plan- og miljøudvalg, der tidligere på året vedtog planen om en parkeringsvagt-hotline, var ikke klar over, at forvaltningen har droppet ideen.

Horsens: Hvis planen om at oprette en parkeringsvagt-hotline er afgået ved døden, skal den genoplives.

Det mener Michael Nedersøe (DF), medlem af Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg, der tidligere på året stemte igennem, at der skal etableres en hotline, som borgere kan bruge, hvis de bemærker lastbiler, der holder ulovligt på kommunens veje.

Han var ikke klar over, at kommunens forvaltning har droppet ideen om en hotline, som Horsens Folkeblad i går beskrev i en artikel.

- Min ambition er, at der skal etableres en egentlig hotline. Så nytter det ikke noget, at man (forvaltningen, red.) pludselig laver det om. Det burde man orientere os (politikere, red.) om, siger Michael Nedersøe.

- Nu har jeg bedt om at få det på dagsordenen til orientering og drøftelse ved næste udvalgsmøde, siger han.

Men for mig betyder det ikke så meget, om det er på sms eller direkte opkald, at man får fat i en parkeringsvagt. For mig handler det om, at hvis man spotter et problem, så skal man kunne melde det.

Martin Ravn

Metoden er ikke vigtig

Heller ikke udvalgets formand Martin Ravn (V) er blevet orienteret om, at kommunens forvaltning har droppet at etablere en hotline.

- Vi er endnu ikke blevet informeret om, at det skal være en app-løsning, siger han, der dog ikke afviser ideen.

- Det viser sig, at forvaltningen er dykket ned i ideen om en hotline og har fundet nogle udfordringer, blandt andet at hotlinen ville kunne blive brugt til at chikanere parkeringsvagterne. Derfor har den kigget på andre løsninger, og i den forbindelse er "Giv et praj"-appen rigtig god, siger Martin Ravn.

Han slår dog fast, at en egentlig hotline stadig er i spil.

- Men det vil aldrig blive sådan, at en borger ringer direkte til parkeringsvagten. Det ville blive sådan, at man ringer til en person, eksempelvis hos alarmcentralen, der så tager kontakt til parkeringsvagten, siger Martin Ravn.

- Men for mig betyder det ikke så meget, om det er på sms eller direkte opkald, at man får fat i en parkeringsvagt. For mig handler det om, at hvis man spotter et problem, så skal man kunne melde det, siger han.

Tegn på positiv udvikling

Selvom hotlinen fortsat kun eksisterer på ideplan, ser Michael Nedersøe tegn på en positiv udvikling, hvad angår lastbilparkering i industriområderne.

- Jeg har været at ude tjekke situationen i industriområdet ved Horsens V de seneste to weekender, og da holdt der henholdsvis tre og to lastbiler. Hvis man kan holde det nede på det niveau, er der mange ting, der er løst, siger han, der vurderer, at det lave antal lastbiler skal forklares med en øget parkeringskontrol.

Alle køretøjer eller kun de tunge

Det er dog tilsyneladende ikke kun lastbilerne, der får en hilsen fra parkeringsvagterne, når de kontrollerer i industriområderne. Som Folkebladet i går kunne fortælle i en artikel, har Jesper Knudsen, der driver Truck Center Horsens på Venusvej, oplevet, at også personbiler får en bøde, hvis de holder langs Venusvej i tidsrummet mellem klokken 6 og 18.

Det forhold vil Michael Nedersøe undersøge.

- Det vil jeg tage op med forvaltningen og finde ud af, om det er en fejl, siger han.

Også Martin Ravn mener, det fortjener opmærksomhed.

- I hele vores diskussion har det været problematikken om lastbiler, det har handlet om. Så kan man diskutere, om det også skal ramme personbiler. Derfor kunne det være fint at få vendt, om reglerne skal gælde for alle køretøjer eller kun de tunge, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce