Annonce
Horsens

Kovending: Kontanthjælpsmodtagere skal ikke kunne flytte ind på Sønderbro

Står det til Horsens Kommunes taskforce for udsatte boligområder og parallelsamfund, skal folk, der har været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, ikke kunne flytte ind i boligområdet Sønderbro. Arkivfoto: Morten Pape
Folk, der har været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, skal ikke kunne flytte ind i en bolig på Sønderbro, foreslår taskforce.

Opdatering: Efter artiklen er blevet publiceret, er Folkebladet blevet gjort opmærksom på, at det ikke er en enig taskforce, der står bag forslaget, da Lisbeth Torfing (EL) stemte imod at fremsætte forslaget.

Horsens: - Vi mener ikke, der er behov for et forbud i Sønderbro, men vi mener, der er grund til at holde øje med området.

Sådan sagde Lisbeth Torfing (EL), formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, her i avisen i september 2018, da et enigt udvalg besluttede, at der ikke skulle indføres indflytningsforbud for kontanthjælpsmodtagere på Sønderbro, der udgøres af Axelborg, Mimersgade og Sønderport.

Nu har piben fået en anden lyd.

Kommunens taskforce for udsatte boligområder og parallelsamfund har således fremsat et forslag, hvor de netop vil gøre det forbudt at lade folk, der har været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, flytte ind i en bolig på Sønderbro, der er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

- Vi kan se, at den demografiske udvikling på Sønderbro går i den forkerte retning i forhold til mennesker på passiv forsørgelse, siger Michael Nedersøe (DF), formand for taskforcen og næstformand i beskæftigelses- og integrationsudvalget.

- I efteråret 2018 var du med til at træffe den modsatte beslutning. Hvad har ændret sig siden dengang?

- Den demografisk udvikling har ændret sig. Der tegner sig en tendens til, at der kommer flere på passiv forsørgelse derude, og vi er nødt til at sætte ind nu, for at det ikke bliver en ghetto, siger Michael Nederøe.

Annonce

Vi kan se, at den demografiske udvikling på Sønderbro går i den forkerte retning i forhold til mennesker på passiv forsørgelse.

Michael Nedersøe

Er nødt til at prøve nogle ting

Forslaget er sendt til afstemning på det kommende byrådsmøde, og i samme forslag ligger også et tiltag, der skal give personer i job eller uddannelse en fordel, når de søger bolig i Sundparken eller på Sønderbro.

Taskforcen vil nemlig give denne gruppe mulighed for at springe ventelisten over, så de kommer foran de boligsøgende, der ikke er i job eller uddannelse.

- Sønderbro er placeret på listen over udsatte boligområder. Det giver derfor kun mening at tilbyde boligerne til dem, der kan være med til at fjerne området fra listen, så Sønderbro ikke udvikler sig til et nyt ghettoområde, siger Michael Nedersøe, der ikke kan garantere at initiativet får en effekt.

- Men jeg håber det. Nogle gange er man nødt til at prøve nogle ting, for eksempel som vi gjorde med jobbussen i Sundparken, som har haft en god effekt, siger han.

Taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund tæller foruden Michael Nedersøe politisk deltagelse af Lisbeth Torfing, Lone Ørsted (S), Peter Sørensen (S), Martin Ravn (V) og Paw Amdisen (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce