x
Annonce
Horsens

Kovending: Kontanthjælpsmodtagere skal ikke kunne flytte ind på Sønderbro

Står det til Horsens Kommunes taskforce for udsatte boligområder og parallelsamfund, skal folk, der har været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, ikke kunne flytte ind i boligområdet Sønderbro. Arkivfoto: Morten Pape
Folk, der har været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, skal ikke kunne flytte ind i en bolig på Sønderbro, foreslår taskforce.

Opdatering: Efter artiklen er blevet publiceret, er Folkebladet blevet gjort opmærksom på, at det ikke er en enig taskforce, der står bag forslaget, da Lisbeth Torfing (EL) stemte imod at fremsætte forslaget.

Horsens: - Vi mener ikke, der er behov for et forbud i Sønderbro, men vi mener, der er grund til at holde øje med området.

Sådan sagde Lisbeth Torfing (EL), formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, her i avisen i september 2018, da et enigt udvalg besluttede, at der ikke skulle indføres indflytningsforbud for kontanthjælpsmodtagere på Sønderbro, der udgøres af Axelborg, Mimersgade og Sønderport.

Nu har piben fået en anden lyd.

Kommunens taskforce for udsatte boligområder og parallelsamfund har således fremsat et forslag, hvor de netop vil gøre det forbudt at lade folk, der har været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, flytte ind i en bolig på Sønderbro, der er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

- Vi kan se, at den demografiske udvikling på Sønderbro går i den forkerte retning i forhold til mennesker på passiv forsørgelse, siger Michael Nedersøe (DF), formand for taskforcen og næstformand i beskæftigelses- og integrationsudvalget.

- I efteråret 2018 var du med til at træffe den modsatte beslutning. Hvad har ændret sig siden dengang?

- Den demografisk udvikling har ændret sig. Der tegner sig en tendens til, at der kommer flere på passiv forsørgelse derude, og vi er nødt til at sætte ind nu, for at det ikke bliver en ghetto, siger Michael Nederøe.

Annonce

Vi kan se, at den demografiske udvikling på Sønderbro går i den forkerte retning i forhold til mennesker på passiv forsørgelse.

Michael Nedersøe

Er nødt til at prøve nogle ting

Forslaget er sendt til afstemning på det kommende byrådsmøde, og i samme forslag ligger også et tiltag, der skal give personer i job eller uddannelse en fordel, når de søger bolig i Sundparken eller på Sønderbro.

Taskforcen vil nemlig give denne gruppe mulighed for at springe ventelisten over, så de kommer foran de boligsøgende, der ikke er i job eller uddannelse.

- Sønderbro er placeret på listen over udsatte boligområder. Det giver derfor kun mening at tilbyde boligerne til dem, der kan være med til at fjerne området fra listen, så Sønderbro ikke udvikler sig til et nyt ghettoområde, siger Michael Nedersøe, der ikke kan garantere at initiativet får en effekt.

- Men jeg håber det. Nogle gange er man nødt til at prøve nogle ting, for eksempel som vi gjorde med jobbussen i Sundparken, som har haft en god effekt, siger han.

Taskforcen for udsatte boligområder og parallelsamfund tæller foruden Michael Nedersøe politisk deltagelse af Lisbeth Torfing, Lone Ørsted (S), Peter Sørensen (S), Martin Ravn (V) og Paw Amdisen (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce