Annonce
Horsens

Politikere har afsat 250.000 kroner til at oplyse flygtninge om muligheder for at rejse hjem

Kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg har valgt at afsætte 250.000 kroner til at øge oplysningen om repatriering. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Alle pånær udvalgsformanden stemte for, da beskæftigelses- og integrationsudvalget fornylig besluttede at afsætte 250.000 kroner til at oplyse borgere fra andre lande om hjemrejsemuligheder.

Horsens: Hver eneste gang Jobcenter Horsens er i kontakt med en flygtning, bliver denne informeret om sine muligheder for at flytte hjem til sit hjemland med økonomisk hjælp fra staten.

Men den oplysningsindsats er ikke tilstrækkelig, vurderer et flertal i kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg. Derfor har det valgt at afsætte 250.000 kroner til kommunens såkaldte repatrieringsteam, der varetager oplysningsindsatsen.

Forslaget om at øge indsatsen for at gøre udenlandske statsborgere opmærksom på deres hjemrejsemuligheder blev stillet af Michael Nedersøe (DF), næstformand i beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Han foreslog oprindelig at afsætte 250.000 kroner til en medarbejder, der udelukkende skulle koncentrere sig om repatriering, men efter en dialog blev udvalgets medlemmer, pånær formand Lisbeth Torfing (EL), enige om at afsætte pengene til repatrieringsteamet i sin helhed.

- Vi har en strategi på området, men efter strategien blev indført, er der færre, der har repatrieret. Derfor skal indsatsen styrkes, siger Michael Nedersøe.

Annonce

Vi skal i forvejen informere om repatriering, når vi er i kontakt med borgerne. At vi nu vil gå ind og lave opsøgende arbejde, finder jeg usympatisk.

Lisbeth Torfing (EL)

Repatriering


  • Repatrieringsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte.
  • Ved repatriering forstås, at udlændinge frivilligt rejser tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
  • Kommunen har ifølge repatrieringsloven pligt til at oplyse udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven, så de har det bedst mulige grundlag for at tage stilling til, om de vil repatriere. Derudover er kommunen forpligtet til at støtte udlændinges repatriering.
  • I forbindelse med repatrieringen finansierer staten blandt andet den repatrierende borgers flybillet, udgifter til transport af personlige ejendele på op til 30.000 kroner samt hjælp til etablering i hjemlandet.
  • Etableringshjælpen består i 136.543 kroner pr. voksen og 41.643 kroner pr barn. Etableringshjælpen udbetales ad to omgange - den sidste (og største) del udbetales, når borgeren har opholdt sig i sit hjemland i et år.

Opsøgende arbejde

Mellem 2014 og 2016 var der i alt 15 borgere i Horsens Kommune, der gjorde brug af kommunens tilbud om repatriering, som betyder, at hver voksen, der flytter hjem til sit hjemland, får udbetalt 136.543 kroner, finansieret af staten. I 2017 var der ingen borgere fra Horsens Kommune, der repatrierede, og de nyeste tal for 2018 viser, at der var en enkelt, der gjorde brug af tilbuddet i 2018.

Det er denne nedgang, Michael Nedersøe vil rette op på.

- Med de afsatte midler skal vi ud at opsøge folk og snakke med flere. Det er ikke alle (flygtninge, red.), der er tilknyttet jobcenteret, så det er ikke sikkert, de har haft en samtale med kommunen om repatriering. I denne gruppe kunne der jo godt være folk, der havde lyst til at blive repatrieret, siger Michael Nedersøe.

En del af forklaringen på det øgede fokus er ifølge Michael Nedersøe, at der med den seneste finanslov blev åbnet op for at repatriere syrere til deres hjemland. En mulighed, der ikke forelå tidligere på grund af urolighederne i landet.

Ret til oplysning

Når der skal gøres status på indsatsen, vil Michael Nedersøe kigge på antallet af personer, der er blevet repatrieret.

Det succesparameter har Saliem Bader, der repræsenterer Socialdemokratiet i beskæftigelses- og integrationsudvalget, ikke.

- Jeg tror ikke, der er nok personer, der har kendskab til reglerne i forhold til repatriering. Derfor er der brug for mere vejledning. Det er ikke sådan, at vi siger til folk, at de skal rejse hjem. Det handler om, at alle har ret til oplysning, siger han

Beslutningen er ifølge Saliem H. Bader desuden et udtryk for, at man som politiker af og til må søge kompromiser.

- Der skal være plads til, at alle kan komme igennem med noget. Dansk Folkeparti får noget igennem denne gang, og så får vi noget igennem næste gang, siger Saliem H. Bader.

Usympatisk indsats

Lisbeth Torfing, der som den eneste stemte imod forslaget, mener, pengene kunne være brugt bedre.

- Vi skal i forvejen informere om repatriering, når vi er i kontakt med borgerne. At vi nu vil gå ind og lave opsøgende arbejde, finder jeg usympatisk, siger Lisbeth Torfing.

- Det er voldsomt mange penge at bruge på det. Penge, som i min optik kunne være brugt bedre i beskæftigelsessystemet, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce