Annonce
Danmark

Politikere førte valgkamp på betalt orlov fra byråd

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kommunalpolitikere i København førte valgkamp, mens de var på betalt orlov fra Borgerrepræsentationen.

Flere kommunalpolitikere tog i forbindelse med det seneste folketingsvalg orlov fra Borgerrepræsentationen i København for at føre valgkamp - vel at mærke med løn.

Det skriver Berlingske lørdag.

Liberal Alliances nyudnævnte leder, Alex Vanopslagh, var en af de københavnske lokalpolitikere, som tog orlov i forbindelse med valgkampen.

Han var væk i lidt over syv uger, og han opretholdt sit vederlag under orloven.

- Jeg spurgte, om jeg kunne frasige mig vederlaget for arbejdet i Borgerrepræsentationen, mens jeg var på orlov, og det var der ikke mulighed for, siger Alex Vanopslagh til Berlingske.

Venstres grønlandsordfører, Marcus Knuth, tog orlov, to dage efter at Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valget 7. maj. Han har ifølge Berlingske fået sit vederlag i de første tre måneder af orloven.

Han udtaler i et skriftligt svar til Berlingske, at han har forståelse for kritikken af, at man kan tage betalt orlov for at føre valgkamp.

Også De Radikales Karen Melchior tog en lille måneds betalt orlov fra Borgerrepræsentationen i forbindelse med valgene til Europa-Parlamentet og Folketinget.

Hun forklarer over for Berlingske, at det var forbundet med et "stort bøvl" at arrangere orlov uden løn. Derfor lod hun være.

Chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch bekræfter, at det er nærved umuligt at frasige sig sit byrådsvederlag i en orlov, hvor man varetager private interesser.

- Men det er jo ikke forbudt at give gaver. Man kan altid forære dem tilbage til kommunen, hvis man vil, siger han til Berlingske.

Eksemplerne stiller igen spørgsmål ved, om de folkevalgte har for mange lukrative særordninger.

I forvejen raser debatten om den sygemeldte teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (EL). Hun har været på sygeorlov siden marts - indtil den forløbne uge uden lægeerklæring og med en månedsløn på over 100.000 kroner.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce