Annonce
Danmark

Politikere er uenige: Er solcelleaftalen brudt eller ej?

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser, at der er tale om et brud på solcelleaftalen fra 2012, når 85.000 solcelleejere får forringet deres vilkår. Andre partier i den gamle forligskreds er uenige.

Brødtekst

Annonce

Jens Joel, energiordfører for Socialdemokratiet: - Jeg synes, det er ekstremt uheldigt. Vi lavede en klokkeklar aftale i 2012. Den er nu ændret på grund af forskellige faktorer, vi ikke har behandlet politisk. Det må stå for ministerens egen regning, at der ikke er andre muligheder. Jeg står i princippet samme sted som solcelleejerne. Jeg synes, vi havde en aftale i 2012, og hvis ministeren mener, vi ikke længere kan eller skal leve op til den, så burde han indkalde til forhandlinger om det.

Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten: - Det er rigtig godt, Danske Energiforbrugere kører en sag mod ministeren. Solcelleejerne blev stillet i udsigt, at de ville få bedre afregning end det, der sker nu. Det her er ikke i ånd med aftalen i 2012. En af de slemme ting ved det her er, at en masse mennesker, som gerne ville være med til bæredygtig omstilling, har investeret 100.000 kroner, og nu får de forringet deres økonomi i forhold til, hvad de blev lovet. Jeg kan godt forstå, hvis solcellejerne ikke tør investere næste gang, og det er ærgerligt. Vi skal gerne have størst mulig opbakning til grøn omstilling.

Mikkel Dencker, energiordfører for Dansk Folkeparti: - Jeg kan godt forstå, solcelleejerne er vrede, fordi ordningen bliver forringet for dem. Men vi ser ikke aftalen som brudt. Det var også min opfattelse på det tidspunkt, at aftalen også gjaldt moms, men vi kan ikke gøre noget ved, at Landskatteretten siger, man ikke kan gøre sådan. Der er afsagt en kendelse, som gør, at der skal betales moms af strøm, man afregner, og det kan ikke gøres på årsbasis. Det skal gøres løbende. Men det vi har lovet solcelleejere er elafgiften, og det er der stadig.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce