Annonce
Indland

Politiker kritiserer Danske Spil for VIP-rejser

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Det svarer til at give en alkoholiker fri bar, siger De Radikale om Danske Spils gaverejser til storspillere.

Det statsejede spilleselskab Danske Spil bliver kritiseret for at uddele rejser til blandt andet Las Vegas og Dubai som gaver til sine største gamblere. Det skriver Børsen.

Det er meget udbredt blandt spilleselskaber i Danmark og i udlandet for at holde på spillere og belønne dem for høje spil.

Danske Spil har blandt andet tidligere sendt sine store pokergamblere til Las Vegas i fem dage med alt betalt.

Ifølge De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, svarer en tur til Las Vegas til at give en alkoholiker fri bar.

- VIP-programmerne er forkastelige og svarer til fri bar til alkoholikere. VIP-programmer burde ikke findes, for de understøtter misbrug, siger Kathrine Olldag til Børsen.

Administrerende direktør i Danske Licens Spil, Niels Erik Folmann, skriver i en mail til Børsen, at selskabet vil nedlægge VIP-programmer for poker- og kasinospillere.

Der vil dog stadig være loyalitetsprogrammer for blandt andet kunder, der spiller på sportsgrene.

Ifølge Skatteministeriet trådte en ny bekendtgørelse i kraft 1. januar, der tilsiger, at mindst 100 spillere skal få samme fordele. Det skal begrænse spilleselskabers mulighed for at give gaver til enkeltpersoner.

/ritzau/

Annonce
Børsens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce