Annonce
Horsens

Politihunde, drone og maskinpistoler i brug i politiets undersøgelse af mistænkeligt forhold på Nørretorv

Blomsterbedet blev grundigt undersøgt af politihundens veltrænede snude. Foto: Mads Dalegaard
Nørretorv udviklede sig tirsdag aften til en liveudgave af et krimiprogram, som man ellers kun ser på tv. Anledningen var ifølge politiet undersøgelse af et mistænkeligt forhold.

Horsens: Opbuddet af politibiler, beredskab og betjente var massivt tirsdag aften på Nørretorv, som i hvert fald siden klokken 17.30 var omkranset af politiets karakteristiske rød-hvide gerningsstrimler. Det afspærrede område bredte sig fra Nørretorv over dele af Ane Stauningsvej, Østergade og Kalkbrænderivej, som var underlagt en intens efterforskning, der implicerede betjente, hunde, drone og maskingevær.

Fra politiet var der tavshed. Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi kunne ikke fortælle, hvad der var på færde. Klokken 19.20 blev der sendt en melding om, at Sydøstjyllands Politi undersøgte et mistænkeligt forhold.

En drone blev taget i brug ved politiets arbejde tirsdag aften på Nørretorv. Tryk på billedet for at se alle billederne i galleriet. Foto: Mads Dalegaard

I stedet kunne man med egne øjne se, at politiets opmærksomhed kredsede om en sort bil - en BMW, der så ud til at være kommet fra Smedegade, hvorfra den var fortsat direkte over Østergade, hvor en kæmpe sten på Nørretorvs parkeringsplads havde standset bilen. Her var den efterladt med en åben dør i passagersiden, hvor den beige polstring fra dørens inderside var revet fra sin plads, og åben bagklap.

Annonce

Vilde rygter summede

Politihunde snusede. Politiets fotograf fotograferede bilen og området omkring bilen. Der blev sat små, nummererede gule skilte op på asfalten hist og pist. Blandt andet ved et tøjklump tæt på den åbne bildør. I luften summede en drone som en voldsom humlebi over det afspærrede torv, mens folk simrede forbi området, kiggede og snakkede om, hvad der mon var sket.

Gule nummererede skilte markerede specifikke steder som dette. Foto: Mads Dalegaard

Vilde rygter summede om, hvad der var sket. Både på nettet og blandt dem, der først på aftenen lagde en tur forbi området og kunne følge politiets arbejde, alt imens busser og biler kørte på Allégade, som intet var hændt, mens Nørretorv var omdannet til en live-udgave af et krimimagasin.

Annonce

Ingen fare for beboere

Klokken nærmede sig 20. Der var stadig ingen adgang til parkeringspladsen foran apoteket eller den store parkeringsplads på Nørretorv. En kvinde ville gerne over i sin lejlighed på Nørretorv. Det var ikke muligt endnu, lød det venligt fra betjenten.

En halv times tid senere kunne man se en betjent med maskinpistil på Kalkbrænderivej, som også var omfattet af afspærringen som led i det, Sydøstjyllands Politi beskriver som undersøgelse af et mistænkeligt forhold.

- Der er afspærringer, men ikke fare for omkringboende. Politiet har p.t. ingen yderligere oplysninger om hændelsen, lød det afslutningsvis i tweetet fra politiet 19.20 tirsdag aften.

Klokken 21.30 er der fortsat afspærring af området, og politiet er endnu ikke kommet med yderligere oplysninger om sagen.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Horsens

19-årig stak af med tre kartoner smøger fra Bilka

Annonce