Annonce
forside

Politiets visitationszone i Esbjerg fortsætter

En visitationszone i Esbjerg får lov til at fortsætte i hvert fald to uger endnu.

Efter en måned med visitationszoner har politiet foretaget 258 visitationer. Fredag er zonen blevet forlænget.

En visitationszone i Esbjerg får lov til at fortsætte i hvert fald en måned endnu.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Baggrunden for visitationszonen, der blev indført den 17. august, er voldelige sammenstød mellem to lokale grupperinger i Esbjerg.

I den første måned har det medført 258 visitationer. Det har resulteret i seks sager om overtrædelse af våbenloven og tre sager om overtrædelse af knivloven.

Desuden har politiet registreret 23 sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

- Formålet med forlængelsen er at skabe tryghed for borgerne ved så vidt muligt at sikre, at der ikke bæres våben i området, lyder det i pressemeddelelsen fra politiet.

De to grupperinger kommer fra henholdsvis Kvaglund og Stengårdsvej, og politiet understreger, at man er i tæt samarbejde med blandt andet Esbjerg Kommune om forebyggelse i de to boligområder.

Konflikten mellem grupperingerne har ført til flere opgør. De seneste sammenstød foregik den 7. september med stenkast ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og den 12. september, hvor to personbiler forfulgte hinanden på Degnevej i Esbjerg.

Visitationszonen udløber den 17. oktober. Her skal politiet atter tage stilling til, hvorvidt den skal fortsætte.

Politiet fik muligheden for at oprette visitationszoner i 2004 med politiloven. Det skete blandt andet på baggrund af en række alvorlige knivstikkerier i nattelivet.

Politiet må i visitationszoner kropsvisitere personer, undersøge deres tøj og andre genstande for at kontrollere for våben. Biler må også ransages.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Annonce