Annonce
Horsens

Politiet til gerningsmænd efter dødsvold i Lunden: Vi ved, hvem I er

Meld jer, ellers efterlyser vi jer med foto og navn. Sådan lyder beskeden fra Sydøstjyllands Politi til de to unge mænd, der menes at være gerningsmændene til overfaldet på en 22-årig mand i Lunden i Horsens lørdag aften. Overfaldet kostede den 22-årige livet. Foto: Camilla Boesen
Sydøstjyllands Politi opfordrer de to gerningsmænd til overfaldet på en 22-årig i Lunden påskelørdag til at melde sig selv.

Horsens: Vi ved, hvem I er. Meld jer selv, eller vi efterlyser jer med navn og billede.

Så klart lyder budskabet fra Sydøstjyllands Politi til de to gerningsmænd, der lørdag aften overfaldt en 22-årig mand i Lunden i Horsens.

Den 22-årige afgik natten til tirsdag ved døden som følge af de kvæstelser, han fik ved overfaldet.

- Via efterforskningen er vi nu bekendte med identiteten på de to gerningsmænd. Såfremt de ikke melder sig selv i dag, onsdag 24. april 2019, inden kl. 18 vil politiet efterlyse dem offentligt med navn og billede, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Efterforskningsleder Lars Peter Madsen oplyser til Horsens Folkeblad, at det er vidneafhøringer og tekniske spor, der har ledt politiet på sporet af, hvem gerningsmændene er.

- Vi er helt sikre på, at vi ved, hvem de to mænd, der stak af efter overfaldet, er, siger han.

Han fortæller også, at politiet i løbet af onsdagen har ledt efter de to mænd forskellige steder.

- Vi har ikke haft held til at finde dem, så derfor vælger vi nu at gå ud med en opfordring til dem om at melde sig. Det her er så alvorlig en sag, at fristen, vi giver dem for at melde sig, er ret kort, siger Lars Peter Madsen.

Politiet opfordrer personer, som ved, hvor de to gerningsmænd opholder sig, til at kontakte politiet med deres viden på tlf. 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig cyklist ramt af bil

Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Horsens For abonnenter

- Jeg begyndte at græde, da Camilla fortalte, at hun havde fået nyt job

Annonce