Annonce
Østjylland

Afspærring ved Domkirken ophævet: Politiet fandt ukontaktbar kvinde

Politiet arbejder blandt andet i Mejlgade. Her ses en af teknikernes biler, der holder ud for parkeringspladsen ved Kvindemuséet. Mejlade er spærret og forventes at åbne igen ved 12-tiden onsdag. Foto: Axel Scütt
En del af Rosensgade og Mejlgade var onsdag morgen spærret af, mens politiet foretog tekniske undersøgelser i området.

AARHUS: Politiet havde onsdag morgen og formiddag spærret en del af Rosensgade af i hjertet af Aarhus.

Østjyllands Politi meddelte kort efter middag i en opdatering på Twitter, at området igen er åbent, efter at politiet har afsluttet undersøgelserne på stedet.

- Vi fandt en ukontaktbar kvinde, og har undersøgt nærmere for at kunne udelukke, at der er sket en forbrydelse. Kvinden har det ok efter omstændighederne, oplyser Østjyllands Politi.

Der er ifølge politiet intet, der tyder på en forbrydelse.

Politiaktionen finder sted onsdag i området omkring Domkirken. Her i Rosensgade, hvor politiet har spærret af. Først omkring 12-tiden er aktionen formentlig slut. Foto: Axel Schütt

Det var i kvarteret bag Domkirken, ved Kvindemuséet og i Rosensgade, at Østjyllands Politis undersøgelser stod på. Helt præcis var Rosensgade spærret fra Hotel Royal og hen mod Mejlgade, hvor den sydligste del af gaden også var lukket af.

- Vi undersøger en hændelse, vi ikke ønsker at udtale os nærmere om. Der vil formentlig gå nogle timer, inden vi er klar til at ophæve afspærringen, sagde kommunikationsmedarbejder Janni Lundager Østjyllands Politi til Århus Stiftstidende, da vi onsdag morgen kunne fortælle om afspærringen i Aarhus.

Flere ansatte i butikkerne i de to afspærrede gader nåede ikke ind på deres arbejdspladser, inden politiet spærrede området. Medarbejderne måtte pænt vente, til politiet lod folk passere igen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce