Annonce
Horsens

Politiet snuppede bilen: 59-årig kørte - igen - i frakendelsestiden

Arkivfoto
Annonce

Lund: En 59-årig mand fra Horsens måtte lørdag eftermiddag se, at politiet valgte at beslaglægge hans bil på p-pladsen ved Superbrugsen i Lund.

Manden er tidligere blevet frakendt retten til at køre bil, men det forhindrer ham ikke i at sætte sig bag rattet.

- Det er tredje gang på tre år, han bliver taget for at køre uden kørekort. Derfor beslaglægger vi nu bilen, fortæller politikommissær Mick Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

Han fortæller, at politiet blev kaldt til stedet, da vidner skønnede, at bilisten var påvirket af alkohol.

Den 59-årige blæste da også alkometeret op over det tilladte, og han blev taget med på sygehuset for at få taget en blodprøve, der kan fastlægge hans præcise promille.

På sygehuset lagde betjentene mærke til, at manden havde en mærkelig bule i sin sok. Da de visiterede ham, fandt de 14,3 gram hash. Det bliver han nu også sigtet for at være i besiddelse af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce