Annonce
112

Politiet skal bruge din hjælp: Kender du denne røver?

Sydøstjyllands Politi efter hjælp. Hvem er denne røver? Foto: Sydøstjyllands Politi

SKANDERBORG: Et groft røveri i Fakta i Højvangs Centret i Skanderborg er stadig ikke opklaret.

Derfor beder Sydøstjyllands Politi nu om hjælp til at identificere manden bag forbrydelsen.

Det grove røveri fandt sted 8. maj 2019 omkring klokken 18.30. Her truede gerningsmanden med en kniv personalet til at udlevere kassebeholdningen, hvorefter han stak af fra gerningsstedet til fods. Flugtvejen fra gerningsstedet peger på, at gerningsmanden formentlig havde et grundigt lokalkendskab.

Signalement af gerningsmand:

  • Gerningsmanden beskrives som at være en mand mellem 18 til 25 år, omkring 175 til 185 cm. høj, og at være adræt og almindelig til muskuløs af bygning.
  • Særlige kendetegn ved gerningsmanden beskrives som kraftige sorte øjenbryn og en karakteristisk næse.
  • Gerningsmanden var iført en sort trøje med hætte, sorte bukser, mørke sko med hvide såler, og han anvendte en halsedisse som maskering.

Har du bemærket noget på eller nær gerningsstedet omkring gerningstidspunktet, genkender du gerningsmanden, eller har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, vil Sydøstjyllands Politi meget gerne i kontakt med dig. Det kan ske på telefonnummer 114.

Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Annonce