Annonce
forside

Politiet har sat navn på den nye lokalbetjent

Brædstrup har været uden en lokal betjent, siden landbetjent Flemming Bækgaard stoppede i slutningen af oktober sidste år. Arkivfoto: Morten Pape

Fra 1. februar er der igen en landbetjent på fuld tid i Brædstrup. Han vil blive præsenteret for byen ved en åben reception, hvor folk får mulighed for at hilse på.

Brædstrup: Brædstrup har igen fået en lokal betjent. Tommy Pedersen er navnet på byens nye politibetjent, som i fremtiden skal sørge for god ro og orden i Brædstrup og opland.

Tommy Pedersen starter officielt på fuld tid 1. februar, men han er allerede så småt i gang i jobbet, idet han friholdes så meget så muligt fra patrulje i Horsens. Dermed kan byens nye lokalbetjent, som er hans officielle titel - og ikke landbetjent som tidligere - allerede nu bruge tiden på at lære byen og dens borgere at kende.

- Vi har valgt at friholde den nye lokalbetjent fra patruljer så meget som muligt for at få ham hurtigt i gang. Der vil komme en officiel reception, hvor vi byder Tommy velkommen til byen i uge 6. Borgerne skal vide, at de har fået en lokalbetjent igen, og derfor får borgere og samarbejdspartnere en mulighed for at hilse på, siger fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Det er vigtigt for os at have en lokal forankret betjent i Brædstrup, og vi er glade for, vi nu har fået lukket hullet, efter den tidligere landbetjent stoppede. Poul Steffensen, vicepolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi

Vigtig med lokal forankring

Brædstrup har været uden lokal betjent, siden Flemming Bækgaard gik på pension i slutningen af oktober. Siden har Sydøstjyllands Politi haft en ansættelsesrunde, og ifølge den fungerende vicepolitiinspektør er man nu glade for at have fundet den rigtige mand til jobbet.

- Det er vigtigt for os at have en lokal forankret betjent i Brædstrup, og vi er glade for, vi nu har fået lukket hullet, efter den tidligere landbetjent stoppede. Med det nye udspil Nærhed og Tryghed fra justitsministeren med mobile politienheder, er nærhed og borgernes tryghed i at have en lokal betjent virkelig kommet i fokus. Derfor er vi også glade for, at vi i vores politikreds har valgt at opretholde lokalbetjentene, siger Poul Steffensen.

Byens nye lokalbetjent får en række varierende opgaver. Ud over den generelle opgave som at sikre fred, sikkerhed og orden og skride ind over for lovovertrædelser, er lokalbetjenten også en del af det lokale SSP-samarbejde med skolerne. Derudover deltager lokalbetjenten også, når der er sket færdselsuheld, tyveri, indbrud, hærværk, brand, arbejdsulykker og i forebyggende arbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoledebat: Tænk dig om før du taster!

Læserbrev: Horsens Folkeblad bragte i søndags flere artikler om skolen på Lindvigsvej. Det gav anledning til en del negative reaktioner på de sociale medier. Jeg vil som forælder gerne opfordre til at alle, der byder ind på den dårlige omtale overfor skolen, tænker sig om en ekstra gang. Vi vil gerne have ro og respekt om vores børn på skolen og deres forældre, der har valgt Lindvigsvej til, og som er rigtig glade for skolen. Det er vi, fordi vi har et fantastisk fællesskab med dygtige, engagerede lærere, pædagoger og medhjælpere, der yder et kæmpe stykke arbejde hver dag for at skabe et fagligt spændende og udfordrende læringsmiljø. Det kan ikke være rigtigt, at voksne, der ikke har tilknytning til skolen nu, aldrig har haft det eller vil have det, skal sætte dagsordenen for skolens fremtid med en hård tone og et behov for at ytre sig baseret på enkeltstående tilfælde, som, hvis man graver efter det, nok skal have fundet sted på andre skoler rundt i byen også i større eller mindre grad. Vi gør, hvad vi kan for at fortælle den gode historie om Lindvigsvej, men det er svært i et stormvejr af fordomme og dårlig omtale. At der helt klart er udfordringer med manglende opbakning til Lindvigsvej fra ledelsen på Horsens Byskole er ingen hemmelighed. Dét håber vi, at forvaltningen og politikerne snart får øjnene op for! Det må dog aldrig gå ud over børnene, at voksne ikke kan finde ud af at gebærde sig på de sociale medier eller i debatten generelt! At man har sine grunde til at træffe de skolevalg for sine børn, man gør, må stå for ens egen regning, men at skabe dårlig omtale, som er baseret på uvidenhed og mangel på indsigt i noget, som fungerer godt for andre, er simpelthen ikke i orden. Det skulle gerne være sådan, at alle børn i Horsens med stolthed kan fortælle deres kammerater rundt i byen, hvor lige netop de går i skole! Det bør vi alle medvirke til, at de kan.

Annonce