Annonce
Horsens

Politiet efterforsker stadig sag om dødsvold i Lunden

Der var rigtig mange mennesker til stede i Lunden i Horsens, da en 22-årig mand påskelørdag blev udsat for et voldsomt overfald, der endte med at koste ham livet. De to mænd, der er sigtet i sagen, fik torsdag deres varetægtsfængsling forlænget i yderligere fire uger. Arkivfoto
To unge mænd, der har siddet varetægtsfængslet i to måneder - sigtet for at stå bag dødelig vold - fik torsdag deres fængsling forlænget med yderligere fire uger.

Horsens: Anklagemyndigheden er stadig ikke helt klar til at rejse tiltale mod to mænd på 18 og 20 år, der gennem to måneder har siddet varetægtsfængslet, sigtet for et voldsomt overfald på en 22-årig mand i Lunden i Horsens i påsken.

Den 22-årige pådrog sig en hjerneblødning ved overfaldet, og han kom ikke til bevidsthed, før han godt to døgn senere døde af sine kvæstelser.

- Vi mangler stadig nogle efterforskningsskridt, inden vi er klar til et anklageskrift i sagen, oplyser efterforskningsleder Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi, som ikke ønsker at uddybe yderligere, hvilke efterforskningsskridt der er tale om.

Torsdag indvilgede de to mænd i at forblive varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Annonce

Fik ultimatum

De to mænd, der begge er fra Horsens, har siddet varetægtsfængslet siden 25. april. De meldte sig selv til politiet, efter politiet - efter masser af vidnehenvendelser og en gennemgang af tekniske spor fra Lunden - havde stillet dem et ultimatum: "Vi ved, hvem I er, og vi offentliggør jeres navn og billede, hvis I ikke melder jer inden for seks timer."

Det fik hurtigt de to til at melde sig, og de blev sigtet for overfaldet. I grundlovsforhøret blev de sigtet for at have udsat den nu afdøde 22-årige mand fra Horsens for grov vold påskelørdag. Overfaldet skete i Lunden ved Horsens Kunstmuseum, hvor den 22-årige - ifølge sigtelsen - bl.a. blev sparket i hovedet og udsat for stump vold med slag og knæspark.

Mændene er sigtet efter straffelovens paragraf 245 og 246, der omhandler "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter." Strafferammen er op til seks års fængsel, men hvis angrebet har været af så grov karakter, at offeret har fået alvorlige skader eller er afgået ved døden, så kan straffen stige til op til 10 års fængsel.

De to mænd nægter sig skyldige i dødsvolden. De ønskede ikke at udtale sig, da de blev fremstillet i grundlovsforhøret.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce