Annonce
forside

Politiet efter stenkast fra motorvejsbro: Hatting-forældre, tal med jeres børn

Hatting/Horsens: Stenkast fra motorvejsbroen ved Hatting. Foto: Michael Svenningsen

Hatting: Sydøstjyllands Politi leder stadig efter den eller de personer, der torsdag aften kastede med sten og ramte to biler på motorvejen mellem Horsens Syd og Horsens C ved Hatting.

Samtidig opfordrer politiet forældre til børn i Hatting om at tale med deres børn efter episoden.

To biler blev ramt af sten, der er kastet fra broen, som ligger på vejen mellem Korning og Hatting. Ifølge politiet skete begge episoder mellem kl. 19 og 19.30. Heldigvis kom ingen personer til skade.

- Det kan nemt være, der har været folk ude på gader og stræder, der kan have set noget i tidsrummet omkring klokken 19, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til TV 2.

- I samme ombæring vil vi opfordre forældre i Hatting og byerne omkring til at tage en snak med deres unge. Dels kan de have været ude og have set noget. Dels kan det være, gerningsmændene skal findes i den målgruppe. Vi udelukker ikke noget, tilføjer han.

Politiet spærrede motorvejen og arbejdede blandt andet med hunde på at finde de sten, der blev kastet. Fredag morgen vil politiet ifølge TV2 ikke oplyse, hvad man har fundet.

Man har altså endnu ikke fundet frem til nogen gerningsmænd og efterlyser derfor vidner.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce