Annonce
Sport

Politiet dropper matchfixingsag efter OB-AaB-kamp

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden har ikke fundet bevis for matchfixing i forbindelse med et gult kort til AaB's Jores Okore.
Annonce

Nordjyllands Politi standser efterforskningen af matchfixing i forbindelse med en AaB-kamp, som involverer et gult kort til Jores Okore. Det oplyser politiet fredag.

Flere onlinespiludbydere havde registreret et usædvanligt spilmønster på, at Okore i AaB's kamp 18. oktober 2019 mod OB ville modtage et gult kort i kampen.

Det gjorde han i det 92. minut af kampen.

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har efterforsket sagen, men man har ikke fundet bevis for, at hverken Okore eller andre har gjort noget ulovligt.

- Og vi skal for at kunne opnå dom i en straffesag uden for enhver rimelig tvivl føre bevis for tiltalens rigtighed, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi David Schmidt Hvelplund til politi.dk.

- Det er min opfattelse, at en fortsættelse af efterforskningen ikke vil kunne føre til, at vi kan sigte og tiltale nogen. Yderligere efterforskning vil med andre ord ikke kunne tilvejebringe et afgørende bevis i sagen. Derfor standser vi nu efterforskningen.

AaB-spilleren har været afhørt i sagen, men har ikke været sigtet, og det bliver han altså heller ikke.

Politiet har afhørt flere vidner samt gennemgået relevante transaktioner. Intet har ført til beviser for, at der har været foregået noget kriminelt.

Hvis politiet havde rejst sigtelse, ville det have været for overtrædelse af straffelovens paragraf 279 om bedrageri.

Det var Anti Doping Danmark (ADD), som havde anmeldt sagen til politiet. Som anmelder har AAD mulighed for at klage over politiets afgørelse.

/ritzau/

Læs udmeldingen fra politiet her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Horsens

AC Horsens forlænger med James Gomez

Annonce