Annonce
112

Politiet beslaglagde hash i Løsning: Seks mænd er anholdt

Politi. Arkivfoto: Michael Bager
Sydøstjyllands Politi fremstiller seks mænd i grundlovsforhør torsdag. De blev onsdag anholdt ved Løsning i færd med at aflæsse hash fra en lastbil.

Løsning: I går beslaglagde Sydøstjyllands Politi en større sending hash og anholdt seks mænd i færd med at aflæsse hashen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Det var et tip til Sydøstjyllands Politi, der førte til, at politiet tog til en ejendom ved Løsning mellem Vejle og Horsens onsdag. Ifølge pressemeddelelsen gik tippet på, at der blev båret noget fra en udenlandsk indregistreret lastbil, og at der også var flere danske biler på stedet.

Politiet rykkede ud blandt andet med narkohunde, og der blev foretaget anholdelser. De anholdte er to mænd fra Spanien på 39 og 49 år og fire mænd med dansk statsborgerskab.

Tre af de sidstnævnte mænd er fra Aarhus-området og er 27, 25 og 37 år. Den sidste er fra Vejle-området og 40 år. Hashen blev fundet både på lastbilen og på ejendommen. De seks mænd bliver fremstillet ved et grundlovsforhør torsdag kl. 11 ved retten i Horsens afholdes kl. 11. Anklagemyndigheden vil af hensyn til den videre efterforskning begære lukkede døre under retsmødet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilist fik ildebefindende og endte i baghave

Annonce