Annonce
112

Politiet beder om hjælp: Ved du noget om disse designermøbler?

Politiet beder om hjælp vedrørende en række designermøbler, der blev fundet ved ransagninger i Horsens i sidste uge. Ved du noget, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 114. Foto: Politiet
Sydøstjyllands Politi har ved en række ransagninger på flere adresser i Horsens fundet tyvekoster og håber nu, at borgere kan genkende nogle af tingene. Tre er sigtet i sagen.
Annonce

Horsens: En større mængde designermøbler blev ved en række ransagninger onsdag den 11. december i Horsens fundet af Sydøstjyllands Politi.

Politiet formoder, at møblerne, der blev fundet på flere adresser, stammer fra indbrudstyverier og beder nu offentligheden om hjælp til opklaringsarbejdet.

Man må også gerne kontakte politiet på 114, hvis man genkender nogle af tingene.

- Vi har konstateret, at nogle af de fundne genstande stammer fra indbrud for flere år siden. Men selvom genstandene blev fundet ved ransagning på adresser i Horsens, kan indbruddene være sket andre steder i landet, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet nævner følgende:

To sorte Wegner-lænestole.

Fem Wegner Y-stole i valnød.

Seks Wegner Y-stole i eg.

En bamsestol fra Wegner.

To stk. PH-Pendler med ravfarvede skærme.

En sort Ox Chair.

En PH-bordlampe med ravfarvet skærm.

To Kaj Bojesen-figurer. Højde på lille garder: 50 cm. Stor garder, uden sokkel og flag: 100 cm.

Selvom genstandene blev fundet ved ransagning på adresser i Horsens, kan indbruddene være sket andre steder i landet.

Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi

Annonce

Tre sigtet - én fængslet

Tre personer, mor, far og søn, blev i torsdags fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens - for lukkede døre. Kun sigtelserne blev læst op.

Forældrene på 54 og 51 år blev siden løsladt, mens sønnen på 34 år er varetægtsfængslet i fire uger.

Alle tre er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed. De nægter sig skyldige, men den 34-årige valgte dog ikke at kære varetægtsfængslingen.

Han er blandt andet sigtet for hæleri af designermøbler og andre effekter til ikke under 729.000 kroner.

Lars Peter Madsen sagde i sidste uge til Folkebladet, at politiet havde haft øje på familien "i nogen tid", men ellers kunne han ikke udtale sig på grund af dørlukningen.

Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce