Annonce
Østjylland

Politi efterlyser en flødehelt

Østjyllands Politi efterlyser en mand, der betalte fløde og mælk i en presset situation i Søften. Foto: Scanpix
Patrulje fik hjælp i en presset situation. Nu vil Østjyllands Politi gerne betale tilbage.

ØSTJYLLAND: Normalt bringer politiet kun efterlysninger, når det skal have fat i røvere og banditter. Men denne gang efterlyser Østjyllands Politi en meget venlig og betænksom mand, som hjalp to betjente i en presset situation. I weekenden løb en anmeldelse ind om, at en kvinde havde drukket klorin. En patrulje kørte straks mod stedet og standsede på en tankstation i Søften, hvor de tog en halv liter fløde og en liter sødmælk, som de vidste kunne bruges i situationen. De fik lov til at ”låne” tingene, da de ikke havde tid og mulighed for at betale. På vejen ud til patruljebilen råbte en kunde på tankstationen, at han nok skulle betale for varerne. Betjentene kom frem til kvinden og gav fløde og mælk til lægen, som brugte det i sin behandling. Kvinden overlevede, og patruljen kørte tilbage til tanken for at betale sin gæld. Men her fortalte ekspedienten, at kunden, ganske som han havde lovet, havde betalt det hele for dem. Som politimyndighed er Østjyllands Politi ikke meget for at stå i gæld.

"Så vi vil gerne i kontakt med den hjælpsomme mand, så vi kan betale tilbage og sige ordentligt tak til dagens helt i flødesovs," skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Mestrene satte HIC på plads

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce