x
Annonce
Alarm 112

Politi anholder mistænkt for skuddrab i Fredericia

Politi efterlyste med billede sort mand på scooter efter drab i Fredericia. Mistænkt er blevet anholdt.

Sydøstjyllands Politi har anholdt den mand, som det mener, skød og dræbte en 24-årig mand mandag i Fredericia.

Annonce

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 27-årig mand fra Ikast-området. Han vil blive stillet for en dommer lørdag klokken ti i Retten i Horsens. Han sigtes for drab.

Politiet udsendte tirsdag en efterlysning med et billede af en sortklædt mand på en scooter. Den nu anholdte mand er ifølge politiet identisk med manden på billedet.

Det var kort før klokken 14 mandag, at den 24-årige mand blev dræbt af et skud i brystet i Korskærparken.

Tidligere fredag blev to mænd varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Retten i Kolding i forbindelse med drabssagen.

Da der var dobbeltlukkede døre, vides det dog ikke, hvad de er sigtet for, og hvad deres rolle menes at være i sagen. Ved slutningen af retsmødet besluttede dommeren, at de to anholdte skulle varetægtsfængsles frem til 16. marts.

Ifølge Fredericia Dagblad, der var til stede i retten, er de to fængslede mænd 48 og 29 år. De ser danske ud, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce