Annonce
Udland

Polen tilbyder at købe Danmarks Johnson & Johnson-vacciner

Polen har ifølge talsmand for regeringen udtrykt stor villighed til at købe vaccinerne fra Johnson & Johnson af Danmark. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Polens premierminister har sendt et brev til statsminister Mette Frederiksen om muligt vaccinekøb.

Polen har tilbudt at købe Danmarks coronavacciner fra Johnson & Johnson. Det oplyser en talsmand for den polske regering onsdag.

Udenrigsministeriet bekræfter onsdag aften, at man har modtaget en henvendelse fra landet.

- Det kan bekræftes, at regeringen har modtaget brevet fra Polens premierminister, skriver Udenrigsministeriet.

Om Danmark vil sælge vaccinerne er op til Sundhedsministeriet. I en kommentar til Ritzau skriver ministeriet:

- Sundhedsministeriet kan oplyse, at regeringen er i gang med at se på, hvad der skal ske med vaccinerne fra Johnson & Johnson og Astra Zeneca.

- Alle vacciner skal udnyttes til at bekæmpe pandemien, og det gælder også de overskydende danske Astra Zeneca og Johnson & Johnson-vacciner.

Ministeriet oplyser, at man ser på flere muligheder, blandt andet donation, udlån eller bytte.

- Et flertal af Folketingets partier er desuden blevet enige om, at der skal etableres en tilvalgsordning, hvor danskere kan vælge at blive vaccineret med for eksempel Johnson & Johnsons vaccine eller Astra Zeneca, skriver ministeriet yderligere.

Tilbuddet fra Polen kommer, efter at Danmark mandag besluttede at droppe Johnson & Johnsons coronavaccine i vaccinationsprogrammet.

Danmark er det første land i verden til at droppe vaccinen helt.

Vaccinen er taget ud af det danske program, fordi den er sat i forbindelse med tilfælde af sjældne, men alvorlige blodpropper.

Ifølge polske myndigheder er risici ved at forsinke vaccinationsprogrammet imidlertid større end risici forbundet med vaccinen.

- Polen har udtrykt stor villighed til at købe vaccinerne fra Johnson & Johnson, siger talsmand Piotr Muller til nyhedsbureauet Reuters.

Han oplyser, at den polske premierminister allerede har sendt et brev til Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), om interessen i de overskydende vacciner.

Det polske nyhedsmedie Polsat skrev tidligere onsdag om ordlyden i brevet.

- Hvis Danmark beslutter at sælge ud af sit lager, så er Polen klar til at købe disse vacciner, skriver premierminister Mateusz Morawiecki til Mette Frederiksen ifølge mediet.

Ifølge talsmanden er Polen også klar til at købe andre coronavacciner, der måtte være i overskud. Bare de er godkendt til brug i EU.

Det gælder altså også vaccinen fra AstraZeneca. Den er taget ud af det danske vaccinationsprogram af samme årsager som vaccinen fra Johnson & Johnson.

Polen har indtil videre færdigvaccineret 3,1 millioner borgere. Landet har en befolkning på omkring 38 millioner indbyggere.

/ritzau/Reuters

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se videoen: Kom med på rundtur over den gamle losseplads - Horsens har fået ny bypark

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Navne

Borgmester: Erling Jensen har sat et kæmpe stort aftryk på vores by, og han fortjener stor kredit for sin fremsynethed

Hedensted For abonnenter

Pårørende om kommende demensplejehjem: For flere kan det blive et problem med afstanden til Hedensted

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Annonce