Annonce
AC Horsens

Bo Henriksen: Pohl er i spil til startopstillingen

Jannik Pohl mangler stadig kamptræning, men manager Bo Henriksen overvejer at bringe ham i spil til startopstillingen mod Randers på mandag. Foto: AC Horsens
Bo Henriksen overvejer at bruge angriberen fra start mod Randers FC på mandag. Brock-Madsen er ved at løbe tør for tid.

Horsens: AC Horsens hentede på den sidste dag i transfervinduet Jannik Pohl.

Angriberen kom retur til Danmark fra Groningen oven på en lang skadespause, så han skulle føres langsomt frem, har manager Bo Henriksen slået fast.

I første omgang fik Jannik Pohl debut i pokalkampen mod Union fra danmarksserien, og siden er fulgt et indhop i Superligaen og senest en reserveholdskamp. Det er gået så godt, at han kan få en større rolle på mandag, når AC Horsens skal møde Randers FC i Superligaen.

- Jannik Pohl er godt på vej, og jeg overvejer, om jeg skal bruge ham i startopstillingen allerede nu eller senere, siger Bo Henriksen, der blandet andet testede ham i træningen som en del af angrebet.

AC Horsens har fortsat Nicolai Brock-Madsen siddende uden for med en fiberskade. Han håber til det sidste, at han bliver klar, så han kan være med i et eller andet omfang på sin gamle hjemmebane i Randers.

- Som han selv siger, så går det godt, men det går ikke hurtigt nok. Han kan ikke træne med resten af truppen endnu, men om der går tre eller fem dage, før han er klar, er umuligt at sige, siger Bo Henriksen.

Annonce

I Holland handlede træningen meget om at holde fast i bolden mest muligt. Her spiller vi mere direkte og sætter hurtigere bolden på spil. Til gengæld er der så stor fokus på vores presspil, og at vi fungerer som et hold i den fase af spillet. Og så ved alle i AC Horsens, hvordan man løber hjemad. Det har jeg lært.

Jannik Pohl

Jannik Pohl passer også stadig på sig selv.

- Jeg spillede en god anden halvleg og lagde op til et mål i reserveholdskampen, men jeg mangler stadig den sidste timing i feltet og i mine løb i dybden. Den slags er altafgørende, men det kommer kun ved at spille, siger Jannik Pohl.

Oven på sin lange skadespause har han haft ekstra træning for at få lagt de sidste procenter til formen, og samtidig er han opmærksom på ikke at få følgeskader.

- Det frygter man altid, efter en skade. Man har bare lyst til at give den fuld gas, fordi man kan spille igen, men man skal huske at lytte, hvis kroppen siger det mindste om, at nu er det nok, siger angriberen.

Han er ved at have fundet sig til rette i AC Horsens.

- Stemningen er god, og der bliver gået til den på træningsbanen. Jeg kan gode lide den tilgang, at vi ikke behøver at være venner, når vi træner. Der har AC Horsens en god balance, siger Jannik Pohl.

AC Horsens måde at træne på og det taktiske koncept er også ved at være på plads.

- I Holland handlede træningen meget om at holde fast i bolden mest muligt. Her spiller vi mere direkte og sætter hurtigere bolden på spil. Til gengæld er der så stor fokus på vores presspil, og at vi fungerer som et hold i den fase af spillet. Og så ved alle i AC Horsens, hvordan man løber hjemad. Det har jeg lært, smiler Jannik Pohl.

AC Horsens har en række træningsøvelser, hvor spillerne både skal angribe og dernæst forsvare, og Jannik Pohl er ikke bleg for at indrømme, at han de første træningsdage ikke lige var hurtigste mand ude af startblokken, når eget mål skulle forsvares.

Den slags koster ekstra løb, så angriberen fik hurtigt lært lektien.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce