Annonce
Ikast-Brande

Plejehjemsbeboere er vaccineret mod corona

Det er gået stærkt med vaccinationer af plejecenter-beboere i Ikast-Brande Kommune. Nu kommer turen til personer med en alder fra 65 år og opefter, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Vaccinen er på vej til flere ældre i kommunen. Borgere, der er visiteret til vaccination, modtager invitation.
Annonce

Ikast/Brande: Mandag 4. januar kunne Ikast-Brande som en af de første kommuner i Region Midtjylland melde alle de beboere på kommunens plejecentre, der havde ønsket det, vaccineret første gang.

Tirsdag 5. januar kommer turen så til den næste gruppe på den prioriterede liste over borgere, som får tilbudt vaccination: Personer på 65 år og opefter, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.

Til det formål har Region Midtjylland etableret syv vaccinationscentre i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro.

- Det er fantastisk, at vi allerede nu kan begynde at tilbyde vaccinationer mod covid-19 til de første borgere, som ikke bor på plejehjem eller er frontpersonale i kommunerne eller på hospitalerne. I første omgang er der kun tale om tilbud til en mindre udvalgt gruppe, men jeg glæder mig til, at vi snart kan brede tilbuddet ud til mange flere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Annonce

Skal visiteres

For at kunne blive vaccineret som en af de første i regionens vaccinationscentre, skal man være visiteret til det af sin læge eller kommune. Det er Sundhedsstyrelsen, der har fastlagt kriterierne for, hvem kommunerne og lægerne skal visitere og prioritere først.

I første omgang drejer det sig om sårbare og ældre borgere, som er i særlig risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb. Det kan for eksempel være ældre borgere, der nok klarer sig i eget hjem, men er afhængige af hjælp til personlig pleje og det praktiske. Det kan også være borgere med tilstande eller sygdomme som betyder, at de er særligt udsatte for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med covid-19.

Borgere, der er visiteret til vaccination, modtager invitation til vaccination i e-boks (eller som papirbrev, hvis man er undtaget fra Digital Post.)

Invitationen indeholder information om, hvordan man booker tid til vaccination. Der skal bookes tid på forhånd.

I første omgang bliver der åbnet for booking af cirka 4500 tider til vaccination fordelt over dagene 5. – 7. januar, og de bliver fordelt ligeligt mellem de syv vaccinationscentre.

Borgere, der ikke modtager invitation til vaccination i denne omgang, får tilbud om vaccination senere jf. den prioritering og rækkefølge, Sundhedsstyrelsen har fastlagt. Den næste gruppe, der står for tur, er alle på 85 år og opefter.

Tidspunktet afhænger af, hvor mange vacciner Danmark modtager og hvornår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce