Annonce
Horsens

Plejehjem i Horsens er fortsat åbne: Vi ser på tallene dag for dag

Som det ser ud nu, kan beboere på plejehjem i Horsens Kommune fortsat få besøg af pårørende. Arkivfoto: Flemming Krogh
Plejehjem i Horsens er åbne for besøg, og aktivitetscentre kører videre. Det kan ændre sig lynhurtigt, men hvis vi tænker os om og passer på hinanden, er vi fri for at lukke ned, siger borgmesteren.
Annonce

Horsens: Fredag bleven en lang række corona-restriktioner og -anbefalinger lanceret af regeringen, men på ældreområdet er der ikke ændringer i Horsens.

- Som det ser ud i dag, er plejehjem åbne for besøg, og aktivitetscentrene er også åbne, som de plejer, siger borgmester Peter Sørensen (S).

- Men vi har skærpet fokus, og der kan lynhurtigt ske ændringer, siger han.

- Dét, der er meldt ud, er, at sundhedsmyndighederne følger tallene kommune for kommune, og sammen med det lokale beredskab agerer ud fra udviklingen dag for dag, forklarer borgmester.

Hvor grelt det skal se ud med smittetallene, før der sættes ind over for plejehjemsbesøg, kan Peter Sørensen ikke sige.

- Det har vi ikke kunnet få svar på endnu, siger han.

- Jeg ved, at der er en kommune, som lige har måtte skærpe restriktionerne i dag, da de nåede et incidenstal (antal smittede inden for seneste uge per 100.000 indbyggere, red.) på 75. Men hvor grænsen ligger, ved jeg ikke, siger borgmesteren.

Annonce

Tre nye smittetilfælde

I Horsens er seneste incidenstal på 31, og med kun tre smittede det seneste døgn bevæger det sig nedad - på fem dage er det faldet fra 45 til 31, oplyser borgmesteren, som følger tallene nøje hver dag.

- Det nye er, at man i stedet for at lukke alt ned, tager individuelle vurderinger på baggrund af date og incidenstal i de enkelte kommuner. Teoretisk set kunne det også være et enkelt plejehjem, der får lukket dørene, siger han.

- Men hvis vi tænker os om og passer på hinanden, bliver vi fri for at lukke ned, understreger Peter Sørensen.


Vi er heldigvis ikke der, hvor vi var i foråret, og hvis vi hjælper hinanden, så kommer vi forhåbentlig heller ikke derhen.

Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune (S)


Han tilføjer, at han har indtryk af, at både plejehjem og borgere har taget opfordringerne om den forsigtige adfærd til sig.

- Og hvor er det bare godt. Vi er heldigvis ikke der, hvor vi var i foråret, og hvis vi hjælper hinanden, så kommer vi forhåbentlig heller ikke derhen, fastslår han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce