Annonce
Debat

Plat personangreb fra DF

Anni Jakobsen. Arkivfoto: Morten Pape

Læserbrev: Dansk Folkeparti (DF) har svært ved at tilgive, at jeg har ”taget” et af deres mandater, og i søndagens Horsens Folkeblad får den lige én gang til for prins Knud.

Man skulle ellers tro, at de var ved at have vænnet sig til det, for i sidste valgperiode skete nøjagtigt det samme. Siden valget i 2017 har DF på landsplan mistet 42 ud af 223 byrådsmedlemmer; det er næsten hvert femte byrådsmedlem og rekord for alle partier. Hvordan kan det dog være?

Jeg ved, det ikke er DF’s stærkeste side, men måske skulle man prøve at se indad i stedet for at skyde med spredehagl, når byrådsmedlemmer, medlemmer og ikke mindst vælgere forlader partiet. I øjeblikket ligger DF på landsplan til 5-6 procent, og der er altså stadig et stykke vej op til det i forvejen ringe valgresultat fra 2019.

Annonce

Et forslag kunne være at bruge sin tid på at udvikle politik i stedet for fortsat at tæve rundt i, at man har mistet et mandat. Det virker bittert og småligt, men i DF må man have opfattelsen af, at det kan skaffe vælgere i butikken at fremstå som et barn, der har tabt sin is på fortovet.

I DF’s optik får man kun personlige stemmer, fordi man repræsenterer et parti. Derfor tilhører mandatet partiet, og ønsker man at træde ud, skal man aflevere sit mandat og træde helt ud. Alt andet er intet mindre end et demokratisk problem, postulerer man. Det samme må så gælde for løsgængeren Inger Støjberg.

For ifølge DF’s logik har hun altså kun fået sine personlige stemmer ved at stille op for Venstre og må som konsekvens deraf aflevere sit mandat til V og forlade Folketinget. Derfor virker det paradoksalt, når man kan følge DF’s åbenlyse og lidt sørgelige leflen for Støjberg i pressen. Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Lovgivningen på området er klar, og på trods af DF sidder Miljølisten nu i Horsens Byråd med en kontant, grøn dagsorden. Hvor længe DF’erne har tænkt sig at sidde og surmule over det, er uvist, og fred være med det.


Hvor længe DF’erne har tænkt sig at sidde og surmule, er uvist, og fred være med det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce