Annonce
Horsens

Planstrategien er vedtaget: Byrådet åbner en sprække for byudvikling i Egebjerg, Stensballe og Voervadsbro

Efter stor modstand i lokalbefolkningen trak lodsejerne og siden politikerne ønsket om at bebygge et område i kystnærhedszonen i Stensballe (billedet) tilbage. Efter høringsfasen har politikerne af egen drift tilføjet et andet område i Stensballe til planstrategien. Også områder i Egebjerg og Voervadsbro er kommet med. Alle tre områder er tidligere blevet afvist til byudvikling. Arkivfoto: Morten Pape
Tre mulige byudviklingsområder røg ud af planstrategien ved den endelige vedtagelse. Til gengæld tilføjede politikerne tre områder, som forvaltningen ellers tidligere havde dømt ude.

Horsens: Planstrategien for Horsens Kommune, der skitserer kommunens fysiske udvikling, blev vedtaget i byrådssalen mandag aften. Her besluttede politikerne som ventet at skrotte tre områder, i Stensballe øst for Hovmarksvej, i Gedved Øst og et område ved Stenagervej i Østbirk, som mulige byudviklingsområder.

Blandt andet på grund af en række kritiske høringssvar nåede de tre områder ikke frem til målstregen. Det gjorde til gengæld tre andre områder, der slet ikke var til debat i høringsfasen, Gl. Kirkevej 9 i Egebjerg, Fuglsbjergvej 2 i Stensballe og Møldrupvej i Voervadsbro.

Alle tre områder blev før høringsfasen afvist af forvaltningen, fordi man her vurderede, at byudvikling de steder ikke var forenelig med planloven. Det handler blandt andet om, at områderne ligger uden forbindelse med eksisterende byggeri. Nu beder politikerne om, at samme forvaltning skal screene områderne igen.

- Der er et politisk ønske om at bede forvaltningen om at kigge på de tre områder igen, konstaterede borgmester Peter Sørensen (S) efter byrådsmødet.

Han ilede dog med at tilføje, at der efter hans vurdering er meget lille sandsynlighed for, at der nogensinde vil blive bygget boliger på de tre arealer.

- Vi giver lodsejerne muligheden for at få prøvet deres sag igen, men man kan jo se på et kort, at det vil blive meget svært at realisere, sagde han.

Annonce

Ikke en byggeret

Peter Sørensen ønskede ikke at oplyse, hvem der - efter høringsperiodens udløb - tog initiativ til at tilføje de tre tidligere afviste områder til planstrategien.

- Det var et enigt økonomi- og erhvervsudvalg, der tog beslutningen, sagde han.

På selve byrådsmødet og i snakken med Folkebladet bagefter brugte borgmesteren en del kræfter på at understrege, at intet er besluttet, selv om et byudviklingsområde er taget med i planstrategien.

Nogle udpegede byudviklingsområder i planstrategien vil overleve til næste step, kommuneplanen, der skal vedtages om små to år, andre vil ikke. Og herefter skal der vedtages en lokalplan for et muligt byggeri. I alle step er der en offentlig proces, hvor borgerne kan komme til orde.

- Det gælder for de tre nye områder og alle andre områder i planstrategien, at vi ikke udsteder en byggeret. Alle områder i planstrategien skal nu igennem en grundig sagsbehandling, sagde han.

Enhedslisten stemte nej

Enhedslistens Lisbeth Torfing stemte som den eneste nej til planstrategien ved den første behandling i september, og mandag aften gjorde hun det igen. I september afviste hun planstrategien på grund af udstykningen i kystnærhedszonen i Stensballe. Den er nu taget ud, men Torfing kunne ikke acceptere den udstykning på Fuglsbjergvej, der nu var blevet tilføjet planstrategien.

- Jeg siger ikke, at det er sådan, men jeg kan godt være bekymret for, at folk kan få det indtryk, at politikerne har tænkt, at nu gik det ikke med udstykningen i Stensballe, så tilføjer vi bare en anden på Fuglsbjergvej. Det vil være ærgerligt, sagde hun.

Sådan er det ikke, understregede Peter Sørensen.

- Alle arealer skal undersøges og afgrænses grundigt. Intet kan ske uden en stor offentlig proces, understregede han.

Planstrategien består af meget andet end udpegning af byudviklingsområder. Paw Amdisen (SF), der som formand for kommunens grønne tænketank, GRO, bed særligt mærke i ordene om bæredygtighed, grønne oaser, klimatilpasning og cirkulær tænkning.

- Der er en spændende strategisk retning i det her, men vi skal være opmærksomme på, at det ikke bare bliver en skåltale. Vi har jo det dilemma i Horsens, at vi vækster og udvikler os, samtidig med at vi gerne vil være bæredygtige. For mig er det vigtigt, at det vi siger, også er det vi gør, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce