Annonce
Horsens

Planen er der til udvikling af Horsens Byskole - men ikke penge

Skolebestyrelsesformand Kenneth Gøeg er ikke ubetinget begejsret for kommunens nye udviklingsplan for Horsens Byskole - for planen kommer uden penge. Arkivfoto: Morten Pape
Nu er rammerne sat for den helt store udviklingsplan for Horsens Byskole, men der følger ikke en rød reje med ambitionerne.

Horsens: En faldende tilstrømning af elever til Horsens Byskoles afdeling Lindvigsvej sendte for et par måneder siden afdelingen ud i et uvejr, da kommunen foreslog at lukke den. Men en voldsom forældreprotest redde skolen på målstregen, og med redningen kom løfte om, at hele byskolen skulle udvikles og gøre mere attraktiv.

Nu er udviklingsplanen kommet. Den består af fem individuelle projekter, som skal styrke hele Byskolen og dermed sikre fremtidig søgning til de tre matrikler: Fussingsvej, Kildegade - og i særdeleshed afdeling Lindvigsvej. Men på trods af store ambitioner følger der ingen penge med planen.

- Der bliver ikke tilført yderligere midler til at gennemføre udviklingsplanen. Men noget af det, som vi vil gøre, er at stille støtte fra for eksempel læringskonsulenter til rådighed via kommunens tværgående enhed for læring, forklarer formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S).

For to måneder siden var det netop hendes udvalg, som fredede afdeling Lindvigsvej, og hun håber, at afdelingen kan ride videre på den bølge af engagement og opbakning, som viste sig i luknings-debatten, når udviklingsplanen skal rulles ud.

- Nu skal lokalsamfundet og de fagprofessionelle i gang. Det gælder først og fremmest om den gode undervisning, men også om at få skabt et godt samarbejde og bruge den gode energi i lokalsamfundet med projekter og arrangementer, der samler folk, lyder det fra formanden.

Annonce

Først og fremmest er vi glade for, at der er lavet en plan. Men det, der falder mest i øjnene, er, at de nye tiltag skal ske inden for de eksisterende rammer. Vi synes egentlig, vi blev lovet, der ville komme ekstra ressourcer.

Kenneth Gøeg, skolebestyrelsesformand, Horsens Byskole

Plan kan koste opsigelser

Skolebestyrelsesformand for Horsens Byskole Kenneth Gøeg er glad for, at der er kommet en plan for udvikling af skolen. Men han er ikke ubetinget glad for indholdet.

- Først og fremmest er vi glade for, at der er lavet en plan. Men det, der falder mest i øjnene, er, at de nye tiltage skal ske inden for de eksisterende rammer. Vi synes egentlig, vi blev lovet, der ville komme ekstra ressourcer, siger han.

I værste tilfælde er formanden bange for, at det kan koste opsigelser, hvis lærere og pædagoger skal løbe endnu hurtigere.

- Det er fint at snakke om tolærerordninger og styrket samarbejde. Men jeg er bekymret over, at der skal afsættes timer til det ud fra de eksisterende timer. Så må det jo nødvendigvis gå ud over forberedelsestiden, som lærere og pædagoger er rigeligt presset på i forvejen, og så går det ud over kvaliteten, understreger han.

- Vi har nogle meget dedikerede medarbejdere, og hvis man bliver ved med at spænde skruen, er jeg er bange for, at vi mister flere af de gode kræfter. At man som lærer eller pædagog siger: ”Nu er det nok.” Jeg er bange for, at det kommer til at koste sygemeldinger og i sidste ende opsigelser.

Kræver gennemsigtighed

Ud over de manglende økonomiske ressourcer er Kenneth Gøeg bange for, at fokus på den sociale indsats kan komme til at skygge for skolens primære opgave.

- Vi vil genre have styrket vores kerneopgave, som er skole. Jeg kan godt se, at vi skal løfte en opgave, som ligger ud over det skolemæssige, men det er først og fremmest en skole, og jeg savner et konkret bud på, hvad man gør for at styrke almendelen. Det er jo også de elever, vi gerne vil tiltrække.

Der er dog ikke kun utilfredshed med planen. På den positive side er Kenneth Gøeg glad for, at embedsværket har beholdt de gode tiltag, som allerede er i gang.

- Man vælger at gå den rigtige vej ved at bibeholde det, der virker, i stedet for at smide det hele ud og starte fra nul.

Første punkt er igangsat og skal evalueres til august. Herefter vil projekterne ét for ét blive rullet ud hen over de næste par år.

- Forhåbentlig tager man de ansatte og forældrene med på råd, så vi får en form for gennemsigtighed og nogle statusopdateringer hen ad vejen og ikke bare bliver præsenteret for noget færdigt. For så er vi henne i afdelingen for spildt arbejde, understreger Kenneth Gøeg.

Udviklingsplanen for Horsens Byskole

Udviklingsplanen består af fem individuelle projekter.

  • Projekt A: Statusbeskrivelse af indsatser og resultater på Horsens Byskole. Er iværksat. Orientering i børne- og uddannelsesudvalget 22. august 2019.
  • Projekt B: Plan for øget fagligt niveau og trivsel blandt eleverne på Horsens Byskole. Iværksættes august 2019. Orientering i børne- og uddannelsesudvalget 10. oktober 2019.
  • Projekt C: Styrket sammenhæng for børnene mellem de lokale dagtilbud og Horsens Byskole ledelse. Iværksættes i august 2019.
  • Projekt D: Social indsats på Horsens Byskole. Iværksættes i august 2019.
  • Projekt E: Styrkelse af samspillet på Lindvigsvej-matriklen og med ildsjælene i lokalområdet. Iværksættes i august 2019.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

67 hold til firmafodbold

Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce