Annonce
Erhverv

Plan om madhus er død - nu vil udlejer hjælpe ny iværksætter i gang

Det tomme butikslokale lægger i øjeblikket rum til en udstilling fra whiskyfirmaet Water of Life, som snart åbner i det tidligere vaskeri. Indehaveren ser dog gerne, at der snart kommer nyt liv i butikken. Foto: Henrik Sandvad
Det er ikke lykkedes for et hold iværksættere at få deres drøm om en butik med salg af måltidskasser finansieret. Nu vil udlejer i stedet hjælpe en ny iværksætter på vej i tom butik på Bredgade i Brædstrup.

Brædstrup: Butikslokalet i det tidligere vaskeri på Bredgade 2 i Brædstrup har stået tomt, siden Brædstrup Vaskeri og Renseri lukkede i 2018.

Igennem længere tid har det imidlertid været planen, at der til februar i år skulle åbne et nyt madhus med salg af måltidskasser. Den plan er nu droppet, da det ikke er lykkedes iværksætterne bag at komme i mål med deres nye forretning.

Det beklager ikke mindst indehaveren fra PCH Ejendomme, som ejer butikken og havde set frem til det nye madhus på hovedgaden i Brædstrup.

- Det er meget ærgerligt, fordi vi synes, det var et godt koncept, og de ville bibringe noget nyt til byen, som ikke var her i forvejen, siger Helle Pørtner Voldby.

Udlejeren håber nu, at det er muligt at finde en ny lejer til butikken, der ligger centralt ved Restaurant Det Gamle Posthus samt byens kommende banetorv og bryghus.

PCH Ejendomme vil derfor gerne være behjælpelige med at få en ny iværksætter i gang i butikken.

- Hvis vi kan finde det rigtige match med nogle, der kan tilbyde byen noget, så vil vi gerne være med til at hjælpe dem på vej. Vi synes selv, at butikken har en super beliggenhed lige midt i byen og med dens synlige placering bør den være attraktiv for mange. Vi håber, at en ny spændende butik kan være med til at løfte byen og gøre Brædstrup til et bedre sted at bo, siger Helle Pørtner Voldby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce