Annonce
Horsens

Plan om at udstykke 100 nye byggegrunde: I sidste ende kunne det godt blive noget, der ligner Provstlund

Hans Bang-Hansen (til højre) og Alex Mandrup Paulsen har solgt 366 byggegrunde i Provstlund. Nu vender de blikket mod Vinten, hvor Hans Bang-Hansen har søgt om tilladelse til at etablere 100 byggegrunde. Foto: Claus Skovholm
For godt en uge siden blev den sidste byggegrund i Provstlund solgt. Nu kan et lignende nybyggerområde være på vej i Vinten.

Lund: Hvis Horsens Kommune tillader det, og byggelysten fortsætter, er der udsigt til 100 nye byggegrunde i Vinten.

Grundene, som bliver placeret mellem Brønsholmsvej og Bryrupbanestien, kan på sigt blive fulgt op af yderligere udstykninger nord for Vinten.

Det varsler Hans Bang-Hansen, udstykkeren bag Lund-bydelen Provstlund og ejer af omkring 70 hektar jord i Vinten. Heraf vil godt 24 hektar, fordelt på tre matrikler, blive inddraget i det konkrete projekt.

Annonce

Foreløbig har han søgt tilladelse hos Horsens Kommune.

- Området ved Vinten rummer meget natur, gode forbindelser til skolen, og der er ikke støj fra motorvejen. I sidste ende kunne det godt blive noget, der ligner Provstlund, siger Hans Bang-Hansen, som er tidligere viceborgmester for Venstre i Horsens Kommune.

Før projektet kan blive en realitet, skal der laves en kommuneplan og en lokalplan, som muliggør projektet.

- Dertil har vi foreslået en trafikal løsning, hvor vi anlægger en ny vej og cykelsti fra Silkeborgvej til Vintenvej, siger Hans Bang-Hansen.

Endelig er det en forudsætning, at svinecentret på Bækvej 65, som grænser op til projektområdet, bliver lukket. Ifølge miljøgodkendelsen har svinecentret en geneafstand på 876 meter til byzone, og allerede i dag ligger ejendommen blot 530 meter fra byzone.

- Lige nu ligger svinecentret og blokerer for byudviklingen i Lund, men det har vi en løsning på, siger Hans Bang-Hansen, som har en betinget købsaftale med ejeren af ejendommen med henblik på at stoppe produktionen.

Falder det alt sammen på plads, håber Hans Bang-Hansen at kunne sætte første byggegrund til salg i foråret 2022.

Kunne lave en venteliste

Hans Bang-Hansen er ingenlunde uden erfaring, når det kommer til byudvikling.

Det er 10 år siden, han fik grønt lys af Horsens Kommune til at etablere de første byggegrunde i Provstlund. De er med årene blevet øget til 366, og for godt en uge siden blev den sidste solgt.

Dermed er der sat punktum for Provstlund, men det betyder ikke, at der er sat punktum for efterspørgslen på byggegrunde i Lund, erfarer Hans Bang-Hansen.

- Der er stadig mange, som gerne vil købe for at bygge. Man kunne godt lave en venteliste, siger han.


I sidste ende kunne det godt blive noget, der ligner Provstlund.

Hans Bang-Hansen


Den opfattelse deler han med Alex Mandrup Paulsen, indehaver af EDC Ejendoms Centret, der har stået for salget af byggegrundene i Provstlund, og som får samme opgave i Vinten, hvis det projekt bliver en realitet.

- Jo mere, der er blevet bygget, jo større er efterspørgslen blevet. Folk, som er flyttet til Provstlund, kender folk, som også får lyst til at bo her. Men en del er kommet for sent, konstaterer Alex Mandrup Paulsen.

Annonce

Seks grunde solgt

Han forudser, at mange i stedet vil finde den varer, de leder efter, i et fremtidigt boligområde i Vinten.

- Der er kæmpe efterspørgsel på byggegrunde, og Lund er interessant som by og bosætningssted. I Vinten er der flot natur, sikre skoleveje, og man er stadig tæt på motorvej og mange arbejdspladser, siger han.

Hans Bang-Hansen har allerede i det små taget hul på at udstykke i Vinten.

I området mellem Vintenvej og Bryrupbanestien har han udlagt syv parcelgrunde, og den foreløbige efterspørgsel har bekræftet ham i, at det giver mening at gå videre med et større projekt.

- Seks ud af de syv grunde er solgt, og den syvende er reserveret. Der er tale om lokale købere. Børnefamilier og ældre mennesker, siger Hans Bang-Hansen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Efter ballade med aggressiv dement mand: Nu er der kommet ro hos Jonas på Klovenhøjvej

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Par fik besøg af ublu biltyv: Det er sgu' flabet at komme her, vise sit ansigt og have en helt klar plan

Odder For abonnenter

'Nybyggerne' øvede sig først på et sommerhus: Caroline og Reece går op i de mindste detaljer

Podcast

Tøjbutik: Coronakrisen har givet mig en bedre økonomi

Horsens For abonnenter

Statsadvokat afviser klage over politiet i sag om aggressiv dement mand

Politi: Alle Kongsberg-ofre blev dræbt med stikvåben

Hedensted For abonnenter

Brokhovedet, der har en holdning til det hele: Uretfærdigheden over for den lille mand skubbede Jan ind i politik

Odder

11 personer tiltalt i omfattende narkosag: Politiet afslørede  stor amfetamin-fabrik

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Odder

Børnene voksede fra fodbold og skydning, så nu vil far i byrådet

AC Horsens For abonnenter

Fik et skud af egen medicin: Disse ting lærte AC Horsens i uskøn pointdeling mod Vendsyssel

Odder

Kørte fra Odder til Gudme for at se håndbold lørdag: Kampen blev dog først spillet søndag

Annonce