Annonce
Kultur

Plads opkaldt efter gavlmaleri-pioner

Sammen med læge Ole Bendix var advokat Jørgen Mansfeld-Giese hovedmanden bag de gavlmalerier, som i 1968 både satte Brande på den anden ende og på Danmarkskortet og årets efter førte til, at byen af Jyllands-Posten blev kåret til ”Årets by”. Foto: Mikael Lund
Mansfeld-Gieses Plads er opkaldt efter Jørgen Mansfeld-Giese, en af idémændene bag Brandes gavlmalerier.

Brande: I al stilfærdighed har Brande fået et nyt stednavn: Mansfeld-Gieses Plads. Pladsen er opkaldt efter opkaldt efter afdøde advokat Jørgen Mansfeld-Giese, der sammen med læge Ole Bendix var hovedmanden bag gavlmalerierne, som i 1968 for alvor fik sat Brande på ikke bare Danmarks- men faktisk også verdenskortet.

Planerne om, at den driftige og kunstinteresserede advokat i lighed med sin ”partner in crime” skulle have en lokalitet i Brande opkaldt efter sig har ligget fast i et stykke tid, og den officielle indvielse skulle efter planen have fundet sted i forbindelse med gavlmaleriforeningen Murens generalforsamling. Den har som så meget andet måttet udsættes, men nu har pladsen altså fået sit skilt og dermed sit navn – så må den officielle indvielse komme på et senere tidspunkt. Mansfeld-Gieses Plads er beliggende ved Borgergades udmunding i Stationsvej og omkranses af ikke færre end to af de oprindelige gavlmalerier, Kaj Führers relief i sort/hvid (som også pryder forsiden af bogen om ”murens mænd”, ”Kunsten på gavlen” udgivet i forbindelse med gavlmaleriernes 50-års jubilæum i 2018) og Poul Aggers ”Kvinde, sky fugl”. Begge gavlmalerier er for øvrigt blevet renoveret indenfor de seneste år.

Skråt overfor den nu navngivne plads på den modsatte side af Borgergade finder man i øvrigt et andet historisk mindesmærke, mindestenen for stationsarbejder Egon Gravesen, der blev skudt ud for det nu nedrevne nr. 18 af en tysk vagtpost 14. september 1944.

To af de oprindelige gavlmalerier, Kaj Führers sort/hvide relief og Poul Aggers ”Kvinde, sky, fugl” omkranser meget passende Mansfeld-Gieses Plads. Foto: Mikael Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce