x
Annonce
Erhverv

Pizzaria giver en hjælpende hånd i coronakrise: Tilbyder gratis mad til ramte familier

Gökhan Sisman, indehaver af Pizza Master, har fået mange positive bemærkninger på Facebook og fra kunder, efter han er begyndt at tilbyde gratis mad til familier, som er økonomisk trængte på grund af coronakrisen. Arkivfoto: Peter Hald
Bestyreren af Pizza Master i Brædstrup er begyndt at tilbyde gratis mad til familier, som er blevet økonomisk ramt af coronakrisen. Indtil videre får otte familier hjælp.

Brædstrup: Coronakrisen kræver på sammenhold. Det mener bestyreren af Pizza Master i Bræstrup, Gökhan Sisman, som derfor er begyndt at tilbyde gratis mad til de familier, som er økonomisk trængte som følge af coronakrisen.

Pizzabestyreren har således tilbudt familierne en madordning foreløbig frem til 1. maj, så de stadig får noget at spise. - Det er svære tider, så vi må støtte hinanden. Jeg har været i Brædstrup i 15 år, hvor folk har støttet mig. Nu giver jeg tilbage. Det er det mindste, jeg kan gøre, siger Gökhan Sisman.

Annonce
Det er svære tider, så vi må støtte hinanden. Jeg har været i Brædstrup i 15 år, hvor folk har støttet mig. Nu giver jeg tilbage, det er det mindste, jeg kan gøre.

Gökhan Sisman, bestyrer af Pizza Master

Otte familier får gratis mad

Gökhan Sisman lagde sit tilbud om gratis mad på Facebook lørdag aften, og siden har otte familier tilmeldt sig. Hans tilbud er målrettet familier, der på grund af Covid-19 er økonomisk trængte som følge af fyring eller sygdom.

Den gratis madordning trådte i kraft søndag, og nu får fem familier dagligt mad fra Pizza Master, mens de restende familier får mad mellem tre og en gang om ugen.

- Vi har lavet en aftale om, at de kommer ind og siger deres navn. Så får de udleveret noget mad, vi har lavet, så det er ikke sådan, at de vælger fra menukortet, forklarer Gökhan Sisman.

Svær tid

Pizza Master er ligesom mange andre i restaurationsbranchen ramt af coronavirussen, men forretningen går nogenlunde, og der er stadig noget at lave.

- Vi kan få det til at køre rundt, selvom det er svært. Vi er en restaurant, hvor vi plejer at have mange spisende gæster, men det stoppede vi med ret hurtigt, efter statsministeren gik ud for at advare om corona, siger Gökhan Sisman.

Mange reaktioner

Siden han lagde sit tilbud om gratis mad på Facebook, har han fået over 700 likes og over 100 kommentarer med positive tilbagemeldinger fra folk.

- Det er helt vildt. Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så stort. Det var noget, jeg fandt på rent spontant, fordi jeg lørdag aften ville takke folk for deres opbakning. Men jeg er glad for at kunne støtte og gøre en forskel for folk. Vi må jo stå sammen, siger Gökhan Sisman

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce