Annonce
Erhverv

Piskesmæld tvang Carina ud af hamsterhjulet: Gik fra lederjob i Føtex til mere ro og 'en blandet landhandel' i Tørring

37-årige Carina Hvidbjerg har skiftet sit fast flexjob i en blomsterbutik ud med sin egen lille blomsterbiks - Blåbærgårdens Blomster. Foto: Mads Dalegaard
Tørring har netop fået en ny blomsterbutik, Blåbærgårdens Blomster. Det er en gren af den blandede landhandel Carina og Flemming Hvidberg den seneste håndfuld år har samlet sig på Sønderbrogade i udkanten af byen.

Tørring: Hvis Carina Hvidberg den dag i maj 2013 ikke havde været involveret i et trafikuheld havde meget sandsynligvis set anderledes ud.

Hendes mand Flemming havde sikkert beholdt sit fuldtidsjob hos Falck, og Carina Hvidberg var forsat i sin lederstilling i Føtex på havnen i Vejle. Bopælen ville forsat være i Kollerup, og familien havde levet som så mange andre i en travl hverdag med logistiske hovedbrud omkring arbejdstider, henten og bringen børn fra dagtilbud og fritidsaktiviteter.

Men livet ville det anderledes. Carina Hvidberg fik et piskesmæld, kroniske smerter og flexjob som følge af ulykken. Det fik familien, der også tæller tre drenge på i dag hhv. 9, 12 og 13 år, til at sadle om.

Annonce

I dag bor de på en landejendom i udkanten af Tørring. Flemming Hvidbjerg er blevet selvstændig med F.H. Landservice, hvor han udover at være underleverandør for Falck, når der skal fjernes genstande på motorvejen, også hjælper med reparationer af havetraktorer med mere.

Om sommeren tilbyder familien, at man kan campere med sin autocamper på gården, og i sensommeren sælges der blåbær, hindbær og brombær som selvpluk fra gårdens tilhørende bærplantage.

Åbent to timer

Seneste gren i familievirksomheden er Blåbærgårdens Blomster. En lille blomsterbutik, der kun har åbent to timer om ugen og efter aftale.

Butikken har 37-årige Carina Hvidberg åbnet, efter hun for et par måneder siden pga. ændrede arbejdsforhold opsagde sit fleksjob hos Blomsterhuset Ramdal.

- Vi vidste faktisk ikke, at det kunne lade sig gøre, at jeg kunne binde blomster herhjemme, men alle steder, vi spurgte, sagde de til vores overraskelse bare ja, og det gik simpelthen så hurtigt med at få styr på papirerne omkring det, fortæller Carina Hvidberg, der nu officielt er blevet ansat som flexjobber i sin mands virksomhed.

Flemming Hvidberg er oprindeligt uddannet automekaniker og arbejdede som falckredder i 10 år, indtil han blev selvstændig. Carina Hvidberg har bl.a. arbejdet 15 år hos Dansk Supermarked. Foto: Mads Dalegaard

Hun tager imod i sit blomsterværksted en lille uges tid efter første åbningsdag 5. november og  har allerede travlt med at lave buketter og kirkegårdspynt.

I carporten, der også fungerer som selvbetjenings-butik udenfor åbningstiden fredag mellem kl. 15 og 17, står et udvalg af de seneste dekorationer, buketter og kranse fra Carina Hvidbergs hånd. Derudover er der åbent efter aftale.

Annonce

Plads gav ro

Oprindeligt er hun næsten færdiguddannet blomsterdekoratør, men måtte i sin tid stoppe på uddannelsen, da hun udviklede allergi overfor blomsterne. Derfor blev hun i stedet udlært hos Dansk Supermarked og arbejdede der i 15 år, indtil hun kørte galt.

De seneste fire år har hun arbejdet som flexjobber hos Blomsterhuset Ramdal i Tørring - i øvrigt uden, at hun igen har udviklet allergi for blomsterne.

Særligt flytningen i 2016 fra Kollerup til den 250 kvadratmeter store ejendom med 8,5 ha jord til i Tørring har gjort en forskel for familien.

- På grund af mit piskesmæld skulle vi have noget, der var nemmere, hvor børnene ikke hele tiden skulle køres til alt muligt. Vi ville bare tættere på byen, men det har også givet os en helt anden ro at have så meget plads.

- Der er ikke behov for den samme mængde fritidsaktiviteter her, og det er f.eks. meget nemmere at lave noget sammen med børnene herhjemme i stedet for at skulle finde overskud til at tage hen på legepladsen, fortæller Carina Hvidberg.

Carina Hvidbjerg har kun valgt at have åbent to timer om ugen, men laver  også gerne dekorationer m.m. efter aftale. Foto: Mads Dalegaard

Hun sætter også pris på den store frihed, det giver at ens arbejdsplads er lig med ens hjem.

- Vi har en dreng med autisme og andre diagnoser, og det giver en stor frihed for os, at jeg ikke skal afsted på arbejde et antal dage om ugen. Det mærkes simpelthen så godt i maven, og Flemming og jeg er jo i forvejen vant til at have en hverdag sammen og gå herhjemme sammen de fleste dage, så springet til at gøre det på fuld tid, har ikke været så stort, fortæller Carina Hvidberg og forsætter:

- Vi er virkelige taknemmelig for, at det kan lade sig gøre. Hele det her sammensurium af alt muligt forskelligt - den her blandede landhandel, vi har, handler i bund og grund bare om, at vi skal kunne betale vores regninger og have det godt.

- Selvfølgelig vil jeg ønske, at jeg ikke var kørt galt den dag og skulle leve med daglige smerter, men et eller andet sted har vi formået at drage en masse gode ting ud af det, konstaterer hun.


Særligt de såkaldte evighedsbuketter - blomsterbukketer bundet af tørrede blomster har været efterspurgt hos Blåbærgårdens Blomster. Foto: Mads Dalegaard


I carporten er en lille selvbetjeningsbutik. Foto: Mads Dalegaard



Annonce
Erhverv For abonnenter

Missede betalingen for hundredvis af ordrer: At det lige skulle ske op til black friday, er bare surt

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Horsens Kommune køber historiske bygninger for millionbeløb: - Hvis det er muligt, skal der etableres et indendørs skatecenter

Horsens For abonnenter

Betalingsparkering har fået pendler til at droppe Horsens Station: - Det giver ikke mening, når man skal være væk i flere dage

Horsens

Chikane på motorvejen: Lyserød VW Lupo lavede hårde opbremsninger og kastede med tomme flasker

Horsens For abonnenter

Sag om Langelinievold er udsat til næste år: Vigtigt vidne kunne ikke afgive forklaring

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

Horsens

Kæmpe brand hos P. Olesen: Det ser værre ud, end det er, siger direktør

Ikast-Brande

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Kultur

Sommerspil fejrer 50-års jubilæum næste år: Søger skuespillere, sangere og dansere i alle aldre - også "gamle"

Horsens For abonnenter

Godt gang i salget af boliger til under to millioner: Se denne uges 16 bolighandler

Horsens

Politiet efterlyser mand med demens: Forsvundet fra undersøgelse på Horsens Sygehus

Annonce