Annonce
Horsens

Fra kirkebænk til strandstol: Pinsegudstjeneste rykkede til vandkanten ved Langelinie

Præster fra hele provstiet og omkring 200-300 sognebørn trodsede de lette regndråber fra oven under årets pinsegudstjeneste, som for første gang blev holdt på det grønne areal ved Langelinie. Foto: Peter Leth-Larsen
Pinsegudstjenesten i Horsens var sædvanen tro rykket ud under åben himmel. I en halv snes år har den været holdt i Lunden 2. pinsedag, men som et nyt initiativ var det i år ved Langelinie.

Horsens: Kirkebænkene i Horsens Provsti stod pinsemandag tomme hen. Et par hundrede kirkegængere - skønnet - var dog mødt op til pinsegudstjeneste, men de havde taget plads på klapstole, campingstole, strandstole, skamler og tæpper.

- Det er et meget fint fremmøde. Vi var på forhånd lidt spændte på, om folk fandt vej hertil, sagde sognepræst Hanne Henriksen, glad og tilfreds efter endt gudstjeneste.

Pinsegudstjenesten arrangeres i fællesskab i provstiets kirker, og præsterne står for den på skift. I år var arrangementet lagt i hænderne på Hanne Henriksen, Klosterkirken, Christian Jaque Stub, Vor Frelsers Kirke, og Sara Huulgaard, Torsted Sogn.

De tre havde sammensat en fælles prædiken, hvor temaerne var vand og Helligånden.

Pinse er kirkens fødselsdag

Hjemmesiden kristendom.dk forklarer baggrunden for, hvorfor kirken fejrer pinsen som en af de største højtider for kristne:

  • "Jesu disciple, som skulle ud i verden og fortælle om den genopstandne frelser, var efter Kristi himmelfart modløse og uden tro på den opgave, som de var blevet stillet af Jesus. Det ændrede sig radikalt, da Helligånden pinsedag kom til jorden."

Pinsen kaldes kirkens fødselsdag, fordi det dermed blev muligt at udbrede evangeliet til alle folkeslag.

Højtideligt og afslappet på samme tid

Christian Jaque Stub fortalte blandt andet om Guds ånd, der skabte orden over urdybets kaos-vande, og Hanne Henriksen var omkring Jesu dåb under åben himmel, hvor helligånden også var til stede, og Gud sagde, at Jesus var hans søn. Sara Huulgaard rundede af med fortællingen om Helligånden, der 50 dage efter opstandelsen gjorde Jesu diciple i stand til at tale alle sprog, så de kunne sprede de kristne budskaber.

Fortællingen blev ledsaget af et lydunivers skabt på klangskåle og gong gong af musikerne Charlotte Bro Zachariassen og Kim Jeppesen.

Oplevelsen var på én gang højtidelig og afslappet. Publikum lænede sig tilbage i de medbragte klapstole og så ud til at nyde den stemningsfyldte og meditiative lyd, og bag det interimistiske alter, kors og præster i præstekåber trillede tre drenge fodbold, og to hunde boltrede sig på stranden i fælles jagt på samme gren.

Støvregn gjorde temaet tredimentionelt

Der var nadver, bøn og velsignelse som ved enhver anden gudstjeneste, og fire salmer var på programmet. Når det gjaldt salmesangen, fik publikum hjælp af et børnekor med deltagelse fra hele provstiet, og bandet Closing Time akkompagnerede med musik.

Bandet spillede også efter gudstjenesten, hvor der også var mulighed for at købe kaffe, pølser, saftevand og is.

En hoppeborg - eller rettere en "hoppekirke" var også på plads, men da den ikke tåler regn, blev den ikke slået op.

- Det er vi kede af, for vi havde håbet, vi kunne glæde børnene med hoppekirken, sagde Hanne Henriksen efterfølgende.

Der blev aldrig regn for alvor, men blot en dalende støvregn, der ikke forstyrede gudstjenesten.

- Vi kunne jo godt have ønsket bedre vejr, men skidt med det - den dalende regn var næsten bare med til at underbygge stemningen, og på den måde blev vores tema om vand næsten tredimentionel, så man både kunne høre om, se og mærke vandet, konstaterede Hanne Henriksen.

Kirkegængerne havde medbragt både tæpper og klapstole, men gjorde også brug af Lanelinies hængekøjer, da pinsegudstjenesten blev nydt i det fri. Foto: Peter Leth-Larsen

Første gang i det fri

Dagens kirkegængere var børn og voksne, familier, yngre og ældre.

Helge Møller var dukket op sammen med tre beboere og en plejer fra sit bosted. Han er jævnligt til gudstjeneste i Hospitalskirken, men det var første gang, at han var til gudstjeneste i det fri.

- Det var vældig hyggeligt, og det bliver ikke sidste gang, lød dommen efterfølgende.

- Der var meget stemning omkring det, indskyder Bodil Christensen ved hans side.

Mellem kirkegængerne mødte vi også Gudmund Rask Pedersen og Anne Assenholdt.

- Vi er nok lidt inhabile, da vi selv er præster, skyndte de sig at sige.

De var dog enige om, at oplevelsen var god i de nye rammer.

- Og vejret havde jo været det samme i Lunden, proklamerede Gudmund Rask Pedersen.

Anne Assenholdt havde børnene Sidsel og Sven med. Sidsel var især begejstret for lyden ved gudstjenesten, og den lidt yngre Sven var glad for tiltaget med boderne, hvor der da også blev kø straks efter gudstjenesten.

Sognebørn i alle aldre deltog i nadveren, hvor seks præster stod klar med brød og en lille skænk. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce