Annonce
Danmark

Pia K. i Rigsretten: Støjberg kan blive en god formand

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti ankommer til Rigsretsagen mod Inger Støjberg i Eigtveds Pakhus i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis Inger Støjberg har lyst, kan hun blive en god formand for DF, siger Pia Kjærsgaard inden retsmøde.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard er torsdag morgen ankommet til et retsmøde i rigsretssagen for at støtte tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

På vej ind siger hun, at Inger Støjberg kan blive en god formand for Dansk Folkeparti.

Partiet står overfor et formandsskifte, efter at Kristian Thulesen Dahl efter valget meldte sin afgang.

Annonce

- Det tror jeg bestemt, hun kan. Nu ser vi, hvilke kandidater der melder sig. Men det tror jeg godt, hun kan, hvis hun har lyst, siger Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti skal vælge ny formand på et ekstraordinært årsmøde den 23. januar. Kandidater kan melde sig frem til den 7. januar. Ingen har meldt sig endnu.

Pia Kjærsgaard vil ikke tage stilling til, om det er Inger Støjberg, hun helst ser som formand.

Inger Støjberg er i øjeblikket løsgænger, efter at hun meldte sig ud af Venstre, da partiet stemte for, at der skulle være en rigsretssag mod hende.

- Det tror jeg slet ikke, at jeg vil tage stilling til lige nu. Der er en frist, der hedder 7. januar, og så må vi se, hvem der melder sig. Men jeg kan kun sige, at hun er meget velkommen, siger Pia Kjærsgaard.

Den tidligere formand og stifter af Dansk Folkeparti siger, at det er en gammel aftale, hun haft med Inger Støjberg, om at komme og overvære et retsmøde.

- Det gør jeg for at støtte Inger Støjberg. Og så er det jo historisk, det her. Det er jo ikke hver dag, at en minister bliver stillet for en rigsret, siger Pia Kjærsgaard.

Da Inger Støjberg ankommer, bliver hun spurgt om, hvorvidt Pia Kjærsgaard kan lokke hende til at blive ny formand for DF.

- Ikke i dag i hvert fald, siger Inger Støjberg.

Torsdagens retsmøde kan meget vel blive det sidste i rigsretssagen mod den tidligere minister.

Onsdag fremførte anklagerne deres procedure. De går efter fire måneders ubetinget fængsel.

Torsdag er det så tid til forsvarernes procedure. De går efter frifindelse.

Centralt i sagen er, at Støjberg den 10. februar 2016 i en pressemeddelelse meddelte, at asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles.

Pressemeddelelsen nævnte ikke undtagelser, og Inger Støjberg er tiltalt for at have givet en ulovlig instruks om en undtagelsesfri ordning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Odder

Overså bremsende bil: To personer kørt på skadestuen efter uheld

Horsens

Kroen kan købes for 1,5 mio. kr., men ApS jonglerer med flere muligheder

Politiet har ingen fartmålinger: Alligevel er Lars' Tesla beslaglagt på sjette måned

AC Horsens For abonnenter

Prisen på AC Horsens' guldklump stiger: Flotte landskampe kan være millioner værd - her er sportschefens planer og overvejelser

Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Seneste plus

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Kultur For abonnenter

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Annonce